178 / 209
160
Bastholm f. Eks., der endnu levede som en Olding,
der var værdig til Hæder, og som efter sine Modgangs
dage kunde forlange, at m an i det Mindste behandlede
ham med Hensyn, faar en Medfart, saa m an skulde
tro, han var uden al Fortjeneste. Holberg, som kort
Tid forinden havde haft et højt Stade paa Grundtvigs
aandelige Rangstige, nævnes som «Danmarks Voltaire» ;
men ser m an saa efter, hvad Om tale Voltaire faar, da
slaar Skældsord som «det Uhyre», «det gamle Skarn
fra F ernej7», En i Møde. (Monstro Grundtvig kendte
Stort til Voltaire? —- Til Molière kendte h an i hvert
Tilfælde saa Lidt, at han blot dvæler — ret foragtende
naturligvis — ved hans lystige og lattervækkende
F arcer; skønt Moliéres Storhed, som bekendt, bestaar
i hans Mesterskab i den højere Comediedigtning, i
«Tartuffes» og «Misanthropens» uovertrufne Karaktér-
skildringer, hvis Alvor næppe opfordrer En til at lé).-------
P aa Alt dette kunde naturligvis Mynster umuligt være
med. Han havde vist nok i T id og Udvikling lagt
det 18de Aarhundrede bag sig; men h an følte sig, nu
som altid, dybt fo rbunden med det Bedste, denne
mærkelige T idsold havde ydet. Han saa f. Eks. godt
Bastholms Fejl*); men han næ rede ikke desto m indre
stor P ietet for Manden**). — Og højst stødende maatte
det være for ham at sé Grundtvig omtale Romerne, hvis
Sprog Mynster dyrkede, hvis Statskløgt h an beundrede,
hvis Alvor og Anstand h an sympatliiserede med, at sé
dette Verdens mest historiske Folk om talt med et saa
forkæ trende Had. Romerne, den vestevropæiske Kul
turs Fosterfædre, faar mellem megen anden Ukvemstale
følgende endelige Skudsmaal***): «Deres hele Historie
er Borgen for Sandheden af, hvad der fortælles
0111
deres Stamfædre: en Røvertrop, forenet til et ordnet
*) Meddelelser 35.
**) Kirkelige Lejlighedstaler 259.
***) Anm. t. S. 36.