JPMynster

174

standeres Modefilosoffer. De skulde hellere have stu

deret Hegel, thi hans lidet tilgængelige Theorier var det,

som her fik p raktiske Resultater.

Som Hegels Arbejdsdygtighed næ rm ede sig til det

Grandiose, saaledes forlanger han ogsaa et stæ rk t Ar

bejde af sine Disciple; men disse gjorde sig rigtignok

undertiden Arbejdet lettere end tilbørligt. Tingen var

vel den, at m an ikke ret fattede den Fordring, der laa

i H e g e ls d i a l e k t i s k e M e th o d e . — E r Du ufiloso

fisk anlagt, kære Læser! saa lad Dig blot ikke skræmme

af dette O rd; det lader sig vel, n aa r det komm er til

Stykket, ganske jævnt forklare. I det Hegelske Kunst

sprog hedder det jo, at Begrebet udvikles gennem Posi

tion — Negation og Mediation: Begrebet aabenbarer

sit Indhold, dette afføder saa sin Modsigelse, og nu

fornyer Indholdet sig, idet det, forenet med sin Mod

sigelse og beriget med denne, faar en højere Værdi

(«gaar op i en højere Enhed»). Lad os tage et E k s

empel. E t Æmne (lige meget hvilket) gøres til Gen

stand for videnskabelig Behandling. Resultatet af denne

Behandling gøres atter til Genstand for forstandig Kri

tik. Herved vinder jo h in t Arbejde betydeligt, og naar

det atter optages til Behandling, opstaar det, da der

selvfølgeligt tages alt muligt Hensyn til h in Kritik, i

en ny og forbedret Skikkelse. Men det højere S tand

punk t, til hvilket h in t Arbejde intellektuelt er bleven

hævet, vil nu atter kunne gøres til Genstand for uaf

viselige Indvendinger; og nu finder det Samme Sted i

anden Omgang som i første: igen vil det, efterat have

gennemgaaet Kritikkens Skærsild, kunne præsentere sig

i en højere og renere Form . Og saa fremdeles. Aan

dens Gang gennem Overvindelse af Modsigelser og H in

dringer er en Sejrsgang. Til sidst straaler det fra først

af dunkle Æmne i Begrebets gennemsigtige Klarhed.

Og vel m aa Aanden under sin Fremgang tage Kæmpe

tag for at overvinde Hindringerne. Men, m ener Hegel,