JPMynster

178

Naar den 50aarige Heiberg følte sig saa beruset af

Hegelianismen, var det da saa forunderligt,

0111

den

akadem iske Ungdom, da den i Martensen havde er

holdt en aandfuld Docent, som optog Mesterens Dia

lektik i sin theologiske Methode, blev opfyldt af dette

ny Aandens Evangelium . Sjælden er det vel sét, hver

ken før eller senere, at S tudenterne i Universitetets Træ-

gaard forsam ledes før en Forelæsning og sam talte om,

hvad Professoren havde foredraget i den foregaaende

Time, og hvad der i den kommende muligvis kunde

blive Genstand for hans Forelæsning. I den ny S tu

denterforening var Udskænkning af spirituøse D rikke

varer forbudt; men m an behøvede dem heller ikke, den

ny Filosofis F lu idum afgav tilstrækkeligt Spirituali-

seringsmiddel*). I Regensgaarden sam ledes altid en

interesseret Klynge om Fog og Assens**), de to mest

spekulative Hoveder i «den røde Gaard» og Lederne

af D iskussionen i dette akadem iske «bureau d ’esprit»,

hvor der var højt til Loftet. Naar den unge Montanus

da kom hjem i Ferierne og talte i Tunger

0111

Media-

tioner, Inka rnationer, Negationer, Negationers Nega

tioner, Imm anenser etc., vakte det en med Forfæ r

delse blandet Forbavselse hos uspekulative Fædre***).

— — Studenten, der sværger til Idéens Fane, er da

ogsaa Udgangspunktet for det ny epokegørende S tu

denterdram a, som det former sig i den unge Hostrups

Fantasi. Den ideale S tudent staar som det rette Aan

dens Medium lige overfor dem , som aldrig mærke

Suset af dens Vingeslag:

*) Sé Hostrups Avtobiografi.

**) Hostrups Viser øg Vers.

***) Waage: J. L. Mynster og de filosofiske Bevægelser 3dje

Afsn. II, 1.