62 / 209
44
M a t e r ia li sm e n er kun mulig paa naive Kultur
stadier eller i Nedgangsperioder. For den naive Spe
kulation er Materialismen naturlig; thi Mennesket griber
altid f ø r s t efter det Udvortes, efter det, som sanses.
I Nedgangsperioder er Materialismen derimod uhygge
lig; thi den bliver da et filosofisk Symbol for de lave,
praktiske Interesser, i hvilke en slig Tids Mennesker
gaa op. Men virkelig farlig for Menneskehedens ideelle
Form aal kan Materialismen aldrig blive, dertil er den
for hul og opløser sig ved nøjere Undersøgelse i et fuld
stændigt Skin. Allerede den Materie, som hin Filosofi
postulerer som det eneste Substantielle, er en ren F ik
tion: thi Ingen har set den endnu eller vil faa den at
se: de Atomer, af hvilke den bestaar, ere, erklærer
Materialisten, selv for Mikroskopet, usynlige. Materia
listen optræder med et Haansmil lige overfor Idealisten
og hans «Drømmerier». V i, siger han, bygger k u n
paa det Erfaringsmæssige, paa det, der s a n s e l ig t kan
iagttages. Ikke desto mindre maa Materialisten (for
blot at faa sin Filosofi i Gang) bestandig ty til Begrebs-
filosofien for derfra at laane sine Bestemmelser. Naar
Materialisten taler
0111
, at «Atomerne udfylde det uende
lige Rum», saa maa man spørge: kan Rummet sanse
ligt iagttages; er «Rummet» ikke netop en Begrebsform?
Det Samme gælder om Begrebet «Aarsag»: at Noget
er en Virkning af denne eller hin Aarsag, kan aldrig
iagttages. Vi kan kun iagttage, at to Ting følger efter
hinanden. Det Samme bliver Tilfældet, naar Materia
listen taler
0111
«en Lov, der virker»; ogsaa Loven er
jo en Abstraktion af de sig paa samme Vis gentagne
Kendsgerninger, og kan ikke e r f a r e s som saadan.
Med sine Atomer kommer Materialisten stadig i Fo r
legenhed; thi det uendelige Rum, som de skulde op
fylde, kan ikke omspændes af nogen menneskelig
Tanke. Den Ejendommelighed, som Atomerne skulle
besidde, at de nemlig ere udelelige, modsiges af Paa-