89 / 209
71
schlåger, efter han havde læst dennes to Bind «Poetiske
Skrifter» fra 1805! Thi vel ere disse Digterværker den
ny danske Romantiks ægteste Frembringelse; men det
er visselig ikke Romantikkens Aand, der her virker
saa overvældende paa Mynster, at hans Kritik for
stummer*). Mynster kunde for den Sags Skyld godt
have været enig med Balle, naar han ved en omtrent
samtidig Bispevielse udbrød: «Jesu Historie vil man
vide at være bestemt til Maleri over Naturens adskil
lige Forandringer. Den skal kun afbilde, men ikke
fortælle: en Guldgrube for Digterne, men ingen Kilde
til at opøse Begreber af om sand Religion. O Gud,
hvilke Forvildelser!» — Naar Mynster alligevel mis
billiger Balles Udtalelser, kan han ene og alene gøre
det, fordi han er utilfreds med, at Balle miskender
den ny Poesi i dens fagreste Skikkelse; ik k e fordi
han i det Væsenlige var uenig med ham**). Da den
unge Romantiks Duft med al sin primitive Friskhed
slog Mynster i Møde fra den Blomsterbuket, Vennen
rakte ham, da virkede den ogsaa befriende paa h a n s
Hjerte, og han maatte udtale, hvad i Aar og Dag havde
ligget gemt derinde; men dette var noget ganske Andet
end N a tu r e n s Aabenbarelse af Kristi Liv, det var
Kirkens overleverede, gamle, historiske Lære om dens
Herres og Mesters guddommelige Aabenbarelse i Men
neskeskikkelse og hans Overvindelse af den naturlige
Død; thi det var disse gamle Trostanker, som nu efter
Aandens Besøgelse vare fødte til Live i hans Sjæl.
Smukt siger h a n :
„Hvorfor fik Sangen ellers Magt og Ynde,
hvis den det Hellige ej skal fo rk y n d e ___
*) Hvad Kr. Arentzen synes at mene i sit anf. Værk II, S. 157.
**) «Noget deri er ikke ganske efter mit Sind»: Brevet til
Oehlenschlåger i Breve fra M. 49 og smstds Brevet til Fru Bahbek
S. 68, hvor han taler om: «mindre tilfredsstillende Steder».