107 / 604
100
de almindelige Grundsætninger i deres Udførelse til
det mest Enkelte og underkastede dem en omhygge
lig Kritik fra det Synspunct, om de svarede til det
practiske Retslivs Tarv.
Allerede strax ved Begyndelsen af sin Forfatter
bane kom 0 . ind paa en logisk Analyse af den aan-
delige Virksomhed, gjennem hvilken Dommeren naaer
frem til den i Dommen indeholdte Retsafgiørelse, hvor
ved der rnaatte blive a t skjelne mellem, hvad der i
denne Henseende kan og hør ydes af de Bevisførende,
og hvad Dommeren maa lægge til ved egen Selvvirk
somhed. Det fremhæves for første Gang i vor Lite-
ra tu r af ham, a t foruden den rent retsconstaterende
eller retsfortolkende Virksomhed, som efter Lovgiv
ningens Beskaffenhed kan stille større eller mindre
Krav til Dommerens selvstændige Tænkning, kan denne
ikke forholde sig blot reciperende, men han maa nød
vendigvis anvende sit Skjøn eller sin Reflection, dels
paa det Spørgsmaal,
0111
juridisk Vished er tilvejebragt
angaaende Sammenhængen af det individuelle Factum i
Sagen, dels paa det Spørgsmaal, hvorledes det oplyste
eller indrømmede Factum skal indbringes under det
Retsbegreb, hvormed den almindelige Lovregel for
binder sine Virkninger.
Saaledes bragtes han ind paa a t undersøge Be
grebet
0111
juridisk Vished, dennes Natur og Væsen
og deraf flydende Begrændsninger. Navnlig traad te
Spørgsmaalet om Muligheden og Hensigtsmæssigheden
a f en lovbunden Bevistheori ham i Møde, saaledes
som man dengang tænkte sig en saadan, og han
stødte her paa en Samling af skjæve Begreber og
Forestillinger, som maatte udæske hans sunde Sands
og klare logiske Hoved til en indgaaende Kritik.
I Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette