110 / 604
103
Loven eller ik k e 1)- Den videre Udførelse af disse
Tanker gav han derpaa i en omtrent samtidig Afhand
ling i Jur. Ark. 13 B. S. 180 ff. (fra Aaret 1807), der
senere er bleven optaget i Arch. f. Retsv. 6 B. S.
211 ff., ligesom han og i kortere Form har fremsat
disse Betragtninger i Skriftet om Tyveri S. 321—333 og
S. 333 - 338. Han udvikler paa de anf. St., a t den juri
diske Yished ikke kan være nogen absolut eller apo-
dictisk Yished, da en saadan overhovedet ikke kan
tænkes med Hensyn til Menneskelivets Handlinger og
Tildragelser, der for den endelige Erkjendelsesevne al
tid fremtræde som tilfældige og ikke som nødvendige,
men a t den kun er en A rt af den almindelige histo
riske Yished. Undersøger man imidlertid, hvad det
er i den menneskelige Sjæl, der virker fast Overbevis
ning om et tilfældigt Factum —hvorved altsaa menes
ethvert Factum , der ikke for den menneskelige For
stand fremtræder som nødvendigt — vil man befinde,
a t det er flere i hinanden gribende, til en fælles For
klaringsgrund henvisende, ved intet stridende Datum
svækkede Phænomener, der, ved deres Sammenstød,
0 I Erkjendelsen af, hvor meget Retssikkerheden vilde
være prisgivet, dersom den af nogle (Kleinschrod) op
stillede Lære skulde gjælde, hvorefter dolus ikke kunde
antages hos Gjerningsmanden, medmindre egen Bekjen-
delse herom havdes, opstillede andre (Grollmann, Feuer-
bach, Almendingen
o.fl.) en Lære om, at dolus skal præ-
sumeres, naar den udvortes retsstridige Handling ei be
vist.
A t
herved Tiltalte udsættes for at lide Uret, og at
der ikke kan gives anden Regel i denne Materie, end
at Dommeren ifølge samtlige foreliggende Omstændighe
der maa bedømme, om der er Grund til at antage Foi-
sæt, er oftere paavist af 0., jfr. bl. a. St. især Lun. 2
B. S. 244.