ASØrstedsBetydning

112

Procesmaade og Lassons norske Proces og har saaledes

gjennem et halvt Aarhundrede været den uden Mod

sigelse herskende Theori, der ogsaa mægtigen har

paavirket Praxis. Selv om det maa erkjendes, a t ø . ’s

eget Forsøg paa a t opstille et almindeligt Princip for

Bevisbyrdens Fordeling ikke er tilfredsstillende — fordi

dette overhovedet er en uløselig Opgave 0 —, maa det

dog tilstaaes, baade a t hans Af handlinger have virket

i høj Grad til a t klare Begreberne i denne Materie

gjennem den kritiske Behandling af de tidligere her

og andensteds opstillede Theorier, og a t de Regler,

han selv giver, om de end ikke udgjøre en overalt

gjældende Normering for Bevisbyrdens Fordeling, dog

i al Fald afgive en Række gode og træffende Exempler,

efter hvis Forbillede Besvarelsen med Lethed findes i

mange af de hyppigst forekommende Tilfælde.

I den ældre Afhandling, som er optaget i Jur. Arcli.

4B., saavel som i Eunomia kritiserer han de dengang

bekjendte Forsøg paa a t opstille et Princip for Bevis

byrdens Fordeling. Efter først a t have bemærket, a t

Sætningen „actori incumbit probatio“ intetsteds følges

eller kan følges som Princip for Bevisbyrdens Forde

ling, da det vilde være en aldeles urimelig Fordring,

a t Sagsøgeren skulde af bevise enhver Indsigelse, som

Modparten maatte fremkomme med, bemærker han,

a t af alle opstillede Principer for Bevisbyrdefordelingen

in tet har været saa bekjendt og udbredt som Maximen

P Schweigaard (Norsk Proces 1B. S. 299) har Fortjenesten af

først i vor Literatur at liave fremhævet, at Bevisbyrde

fordelingen ikke kan udtømmende ordnes efter et enkelt

Princip og, hvad logisk kan deduceres af det, men at

der maa sees hen til, hvad Retsplejens Tarv kræver, og

at der maa søges efter de Løsninger af Spørgsmaalet, der,

ophøjede til almindelige Regler, mindst udsætte den, paa

hvis Side Retten er, for at lide Tab.