ASØrstedsBetydning

117

er Sagsøgeren fritaget for a t bevise noget heraf, og

det er da Indstævntes Sag a t bevisliggjøre de af ham

opgivne særdeles Omstændigheder, som skulde berøve

hin tilstaaede Søgsmaalsgrund dens sædvanlige Rets

kraft (Eunomia 1. c. S. 572).

Det ei k la it nok, a t disse almindelige Sætninger

ikke oplyse meget, men Hovedinteressen knytter sig

til den Række af Exempler, hvormed 0. illustrerer sin

Opfattelse. Disse angaa alle, paa et Par nær, kun

de retstiftende Overenskomster, men behandle vel

de fleste Spørgsmaal om Bevisbyrden, som kunne

forekomme ved dem. Derimod strækker hans Behand

ling sig ikke til de mange Bevisbyrdespørgsmaal, som

kunne opstaae udenfor den Materie, dels ved de for-

skjellige Contractsforhold angaaende andre Puncter end

Retshandlens Stiftelse, f. Ex. Ansvaret i Contractsfor-

holdet, dels udenfor Obligationsretten i det Hele, saa-

som i arveretlige eller familieretlige Forhold.

Den Løsning, 0. har givet, og som i de fleste Til

fælde paavises ogsaa a t være fulgt af Domstolene, be-

rigtiger mangen ældre Misforstaaelse, og det kan ikke

betvivles, a t den hele Exempelrække, der er gaaet over i

Bang og Larsens Procesmaade og saaledes bleven

meget bekjendt, har været den væsentligste Kilde til

Belæring i dette Æmne for de danske og norske Ju

rister i et halvt Aarhundrede1). Det vanskeligste

Spørgsmaal er aabenbart, hvorledes Bevisbyrdeforde

lingen skal bringes i Overensstemmelse med den op

J) Til Forebyggelse af Misforstaaelse bemærkes, at ø. natur-

turligvis paa mange Steder i sine Skrifter kommer til at

udtale sig om Bevisbyrden i andre Forhold end ved Rets

handlers Stiftelse, men hans Afgjørelser staa da uafhæn

gige af den her udviklede Theori, der væsentlig kun har

Hensyn til denne Kreds af Spørgsmaal.