ASØrstedsBetydning

116

a t nogen af dem indskrænker sig til a t paastaae, at

den Tingenes Orden, som engang har fundet Sted, ved

bliver uforandret. Det gjælder navnlig i alle de Til

fælde, hvor Parterne vel ere enige om, a t en vis Be

givenhed , i Almindelighed ta g e t, er pa sse re t, men

Striden dreier sig om, hvorledes de nærmere Bestem

melser eller Omstændigheder ved det Foregaaede ere

(rem non sic, sed aliter esse gestam).

I Fremstillingen af sin egen Theori om Bevis

byrdefordelingen siger 0 ., a t han følger den Tids

mest ansete tydske Processualisterx), idet han lærer,

a t den hele Bække af Omstændigheder, som tilsammen-

tagne udgjøre en tilstrækkelig Grund til en Bettigheds

Erhvervelse, maa bevises af den, som vil indtale Bet-

tigheden. Afstrider Indstævnte ham en eller anden

Omstændighed, som hører til hin Bække, skylder Sag

søgeren forsaavidt et Bevis, uagtet de andre til Bæk

ken hørende Omstændigheder indrømmes. Erkjender

derimod Sagsøgte a lt, hvad der i og for sig hører til

a t danne en tilstrækkelig Betsgrund for Søgsmaalet,

J) I Noten Eunomia 3 B. S. 372 nævner 0. som dem, han

har fulgt, Grollmann, Gønner, Pfeiffer, Weber, Martin og

Borst, og han synes efter nogle Y ttringer i Notens Slut

ning at gaae ud fra, at disse Forfattere egentlig kun i

Maaden, hvorpaa de udtrykke deres Mening, men ikke i

Sagen selv ere uenige. Dette er dog neppe helt og hol

dent Tilfældet. Grollmann maa siges i det Hele at slutte

sig til Schneiders Præsumtionstheori. Derimod maa det

vistnok rettest antages, at 0 . følger Weber og Martin,

hvis Lære iøvrigt ogsaa var den, der vandt størst Tilslut

ning og Udbredelse i Tydskland paa hin Tid. Gønner var

vel nærmest i Overensstemmelse med dem, men nogen

dybere gaaende Behandling af Bevisbyrdelæren findes

iøvrigt ikke hos ham. Han gjør kun i Forbigaaende

nogle Bemærkninger derom.