ASØrstedsBetydning

127

som tilstaae t, og a t dens Virkninger maatte bygges

paa Partens Ret til a t raade over Sagens Gjenstand.

Overfor disse Anskuelser indtog 0. det rette og nu

almindelig anerkjendte Standpunct 0, idet han væsent

lig sluttede sig til Gönners Opfattelse, at Tilstaaelsen

i civile Sager i Reglen maa have Betydning af en

Proceserklæring, hvorved den Tilstaaende samtykker

i, a t det Tilstaaede ansees for givet i Processen uden

videre Bevis, og a t deraf bl. a. følger, a t Tilstaaelsens

Virkning i den foreliggende Retssag ikke kan forstyr

res, blot fordi den bevises a t være urigtig, ligesaa

lidt som den taber sin Betydning, fordi den angaaer

noget, hvorom den Tilstaaende har manglet personlig

Kundskab, men a t dens Virkning kun kan ophæves

ved Paavisning af Omstændigheder, der efter alminde

lige Grundsætninger kunne ophæve Virkningen af et

engang givet Samtykke. Paa den anden Side givei

0. forsaavidt Weber R et, som han med god Grund

fremhæver, a t om Tilstaaelsen i civile Sager end nær

mest virker som et Samtykke, er dette dog ikke dens

eneste Virkning, men ved Siden heraf har den i sig

selv Beviskraft mod den Tilstaaende, og O. paavi

s e r2), a t denne Tilstaaelsens Betydning som Bevis

middel kommer frem paa mange Puncter, naai den af

en eller anden Grund ikke kan virke som Samtykke,

dels forsaavidt noget støttes paa den i andre Rets

sager end den, hvori den gjælder

s o m

bindende Pi oces

erklæring, dels forsaavidt den Tilstaaende ikke hai

den i civile Sager ellers sædvanlige Myndighed eller

Raadighed med Hensyn til Processens Gjenstand.

Efter a t have fastslaaet det rigtige Udgangspunct ud

b Jvf. Eunomia 3 B. S. 467—470.

2) Heri er Gönner vistnok heller ikke uenig. Jfr. Handbuc

I I . S . 3 6 9 .