![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0134.jpg)
127
som tilstaae t, og a t dens Virkninger maatte bygges
paa Partens Ret til a t raade over Sagens Gjenstand.
Overfor disse Anskuelser indtog 0. det rette og nu
almindelig anerkjendte Standpunct 0, idet han væsent
lig sluttede sig til Gönners Opfattelse, at Tilstaaelsen
i civile Sager i Reglen maa have Betydning af en
Proceserklæring, hvorved den Tilstaaende samtykker
i, a t det Tilstaaede ansees for givet i Processen uden
videre Bevis, og a t deraf bl. a. følger, a t Tilstaaelsens
Virkning i den foreliggende Retssag ikke kan forstyr
res, blot fordi den bevises a t være urigtig, ligesaa
lidt som den taber sin Betydning, fordi den angaaer
noget, hvorom den Tilstaaende har manglet personlig
Kundskab, men a t dens Virkning kun kan ophæves
ved Paavisning af Omstændigheder, der efter alminde
lige Grundsætninger kunne ophæve Virkningen af et
engang givet Samtykke. Paa den anden Side givei
0. forsaavidt Weber R et, som han med god Grund
fremhæver, a t om Tilstaaelsen i civile Sager end nær
mest virker som et Samtykke, er dette dog ikke dens
eneste Virkning, men ved Siden heraf har den i sig
selv Beviskraft mod den Tilstaaende, og O. paavi
s e r2), a t denne Tilstaaelsens Betydning som Bevis
middel kommer frem paa mange Puncter, naai den af
en eller anden Grund ikke kan virke som Samtykke,
dels forsaavidt noget støttes paa den i andre Rets
sager end den, hvori den gjælder
s o m
bindende Pi oces
erklæring, dels forsaavidt den Tilstaaende ikke hai
den i civile Sager ellers sædvanlige Myndighed eller
Raadighed med Hensyn til Processens Gjenstand.
Efter a t have fastslaaet det rigtige Udgangspunct ud
b Jvf. Eunomia 3 B. S. 467—470.
2) Heri er Gönner vistnok heller ikke uenig. Jfr. Handbuc
I I . S . 3 6 9 .