135 / 604
1 2 8
fører 0. i den ovennævnte Afhandling i Eunomia 8B.
(fra Aaret 1819) det forholdsvis lette Arbeide, a t gjen-
nemføre sin Synsmaade i det Enkelte saavel med
Hensyn til Indenrets- som med Hensyn til Udenrets-
tilstaaelse, og det kan med Føie siges, a t han tid
ligere end den tydske Retsvidenskab har bragt fnld
Klarhed i denne Materie, saa a t der for senere For
fattere over vor Procesret ikke har været andet a t
gjøre end a t gjentage hans Fremstilling med uvæsent
lige Ændringer og Tilføininger.
Ørsteds store Afhandling om Vidnebeviset efter de
danske og norske Love, sammenholdt saavel med flere
fremmede Love som med almindelige ørundsætninger,
findes i Eunomia 4 B. S. 165-766. Skjøndt denne
omfangsrige Afhandling, der af 0. selv betegnes som
en af de vigtigste, han har skrevet, først udkom i
Aaret 1822, altsaa mange Aar, efter a t han havde for
ladt Dommervirksomheden, grunder den sig dog efter
hans eget Vidnesbyrd for en stor Del paa de Erfarin
ger, han i hin Stilling havde erhvervet1). Men ved
Siden deraf har han benyttet et betydeligt videnskabe
ligt Apparat, nemlig dels den udenlandske, navnlig
den tydske, L iteratur (Globig, Gönner, Grollmann,
Kleinschrod o. fl.), dels fremmede Lovgivninger (navn
lig den preussiske, østerrigske, baierske og franske)
til jævnlig Sammenligning med vor Lovgivning og
fremdraget en Mængde legislative Spørgsmaal ved Si
den af Fremstillingen af den gjældende Ret, der her
ved har vunden meget i Fylde og Anskuelighed.
9 Af min Tids og mit Livs Hist, 1 B. S. 200.