148 / 604
Betragtning opstiller 0. de samme Regler om Skjøns-
mænds Habilitet som om Dommeres, idet Analogien
fra disse antages a t ligge nærmere end Analogien fra
Yidner. Efter en omhyggelig Fremstilling af Reglerne
om Skjønsmændenes Udmeldelse, Modpartens Tilstæv-
ning, Forretningens Foretagelse og Afhjemling, giver
han i Afhandlingen en Undersøgelse af det dengang
kun ufuldstændigt behandlede, men i practisk Hen
seende vigtige Spørgsmaal, hvorledes der forholdes,
naar nogen vil anke over en Skjønsforretning, og
navnlig adskiller han her, hvad ikke forhen var sket,
skarpt og tydeligt de forskjellige Tilfælde, nemlig om
der ankes over Dommerens Fremgangsmaade ved
Mændenes Valg eller selve Udmeldelsen, eller der an
kes over Maaden, hvorpaa de udmeldte Mænd
have udført den dem paalagte Forretning, hvorved
der a tte r maa gjøres Forskjel paa, „om det er denne
Forretnings Form eller dens Materie, som paaankes.
Saafremt det første er Tilfældet, f. Ex. dersom Mæn-
dene have afholdt Forretningen uden a t kalde de Ved
kommende, har Dommeren i Overensstemmelse med
D. L. 1. 6. 2 a t paalægge Skjønsmændene Feilens Be
rigtigelse. Angaaer derimod Anken Forretningens Ma
terie, kan man a tte r skjelne, om den paaklagede Feil
er af den Natur, a t den kan paaskjønnes uden Hjælp
af de Sagkundskaber, som gjorde Mændenes Udmel
delse nødvendig, eller ikke. I første Fald kan det
under Hovedsagen ventileres, om Besværingen ei
grundet eller ikke, eller hvis det er en i oi retning, dei
141
lukkede Dommeren fra at bedømme Skjønsmændenes Re
sultat, undtagen hvor dette helt er bygget paa techmske
Grunde, kan sees ved at sammenholde Haandbog 6 B.
S. 493 med det her Anførte og med Haandbog 1 B. S. 530.
Se endvidere Af m it Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 22L