![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0152.jpg)
145
mands eller anden offentlig Betjents enlige Vidnesbyrd
om, hvad han under Udøvelsen af de ham betroede
Forretninger og disse vedkommende har erfaret -
enten slig Bevidnelse sker mundtligt eller i Form af
skriftlig A ttestation - , afgiver fuldt Bevis. Herved
fremhæves, a t det ikke er Meningen a t nægte, a t der
gives flere Tilfælde, hvor en enlig A ttest tages for
fyldest, men kun Beglens Almindelighed modsiges1).
Dernæst oplyses udførligt Urigtigheden af den Mening,
a t Modbevis ikke kan føres mod et offentligt Docu
ment, eller a t en saadan Sætning skulde kunne stø t
tes paa 1. 13. 28, og det paavises, a t et offentligt
Documents, selv en Betsprotocols, Beviskraft, kan
svækkes ikke blot derved, a t de under Forretningen
ifølge Lovgivningen tilstedeværende Vidner eller med
virkende Personer forklare anderledes om det Sted
fundne, men ogsaa derved, a t directe eller indirecte
Modbevis føres ved Vidner eller paa anden ellers lov
lig Maade, idet dette maa blive Følgen af, a t vor
Lovgivning ikke indeholder særlige Regler om For
holdet2), og i Forbindelse hermed kritiserer 0. udfør
ligt en i Tydskland opstillet kunstig Theori om offent
lige Documenters Beviskraft og paaviser, hvorledes
den i tvende modsatte Henseender kommer i Strid
med Sagens Natur.
Angaaende private Documenters Beviskraft hand
les udførligt i Afhandlingen om Parters Ed i Eunomia
1 Bind S. 204 ff., 222 ff. o. fl. St., hvor den hele
Lære er bragt saa vidt, a t der ikke af senere For
fattere har kunnet tilføies noget af Betydenhed.
Før ø rsteds Tid hefskede der Meningsfor-
skjel angaaende Synspunctet, hvorfra 5. 1. 6 bør
’) Eunomia 4 B. S. 419—22.
2) Eunomia 4 B. S. 465—82.
A. S. Ørsteds Betydning.
10