157 / 604
150
ligste Tilfælde, nemlig hvor de paa begge Sider
staaende Vidner alle ere i og for sig ulastelige. De
Grundsætninger for Collisionstilfældenes Behandling,
som derpaa udførlig fremstilles, have siden op-
naaet almindelig Anerkjendelse i den danske og
norske Betsliteratur.
Navnlig fjerner 0. en gam
mel Grundvildfarelse, som var til Hinder for en rigtig
Løsning af hele dette Spørgsmaal, nemlig den, a t et i
og for sig fuldstændigt Vidnebevis (af to lovfaste
Vidner) ikke kau svækkes ved et Modbevis af ringere
Styrke (f. Ex. et enkelt Vidne); ogsaa ved denne Lei-
lighed optræder han imod den ældre Anskuelse, hvor
efter der tillægges Bevis ved to lovfaste Vidner en
absolut Gyldighed, idet han hævder, a t det ikke
giver en Vished af anden A rt end ethvert andet til
strækkeligt juridisk Bevis. Ligeledes udvikles fuld
stændigt Læren om Collision mellem Documentbevis
(især offentlige Documenter) og Vidnebevis. Men ogsaa
de andre Collisioner, der kunne opstaae, mellem Vidne
bevis og Indiciebevis og Vidnebevis og Syns- og Skjøns-
forretninger behandles saaledes, a t den følgende Tids
L iteratur ikke har fundet sto rt andet a t gjøre end
a t optage Ø.s Fremstilling.
Læren om Parts Ed er udførligen behandlet i en
Afhandling i Eunomia 1 Bind S. 146—836 (fra Aaret
1815).
Allerede i en af Prøveforelæsningerne ved Con-
currencen i 1799 havde 0. kortelig angivet en ny Opfat
telse af liere vigtige Puncter i Læren om Parters Ed