154 / 604
147
bonus, donec probetur contrarium, da Antagelsen af
Documentets Uægthed tillige indeholder en Forudsæt
ning om, a t Productus er skyldig eller dog medskyldig
i Falsk; og i Forbindelse hermed fremsættes den For
mening, a t Straffen for Documentfalsk frembød al
fornøden Garanti imod, a t uægte Documenter benytte
des i Rettergang. A t 0. havde et let Arbeide med
a t gjendrive saadanne Argumenter, der ogsaa kun
nævnes her som et betegnende Vidnesbyrd om Rets
videnskabens daværende Standpunct hos os, er ind
lysende. Det er derfor heller ikke hans Hovedfortje
neste, a t han har gjort det af med disse aabenbart
fejlagtige ældre Meninger; men hans vigtigste Fortje
neste ligger i, a t han har angivet det rigtige
Synspunct for Opfattelsen af 5. 1. 6 som et Lov
bud, der hjemler Producenten af et Document den
Fordel a t kunne fordre Modparten paalagt Benægtel
sesed, uagtet de almindelige Betingelser herfor efter
1. 14. 6 ikke ere tilstede, og a t han derigjennem har
udfundet de rette Grundsætninger for Privatdocumenters
Beviskraft, sam t a t han har gjennemført disse i det
enkelte og ud fra dem fyldestgjørende besvaret alle de
specielle Spørgsmaal i denne Materie. Ligesom han
forkaster den Mening, a t Producenten af et Privat-
document, ved a t skaffe et Vidne, kan udfylde Beviset
for Documentets Ægthed, hvilken Antagelse hviler
paa Forudsætningen om, a t Documentet afgiver om
ikke helt, saa dog halvt Bevis, saaledes anser han
det for klart, a t det ikke kan tilstedes Producenten
af Documentet, hvor Productus er død, a t tilvejebringe
det fornødne Bevis ved sin egen Ed, og han betragter
det endog som yderst tvivlsomt, om Praxis kan forenes
med Lovene, forsaavidt det antages, a t Producenten,
naar entén et Vidne eller Haandskriftens Lighed (især
om det er et holographisk Document) eller andre Om-
10
*