149 / 604
142
først er optaget efter Hovedsagens endelige Paakjen-
delse, bliver Spørgsraaalet a t ventilere paa samme
Maade, som andre, der angaa Dommens Execution
................Hvor Anken over Forretningen er af den
Natur, a t den ej kan bedømmes uden Hjælp af Sag
kundskaber, som i sig ere Dommerembedet fremmede,
kan naturligvis Ankens Yærd ikke prøves uden af
andre Sagkyndige.“ Herved sigtes navnlig til Over-
skjøn ved det dobbelte Antal Mænd, udmeldte paa
samme Maade som de første Skjønsmænd, idet der
afsees fra de faa Tilfælde, hvor det øverste Skjøn er
henlagt til én særegen Embedsautoritet, f. Ex. det
kgl. Sundhedscollegium. Med Hensyn til Forholdet
mellem Skjønsmændene og Overskjønsmændene under
søges det Spørgsmaal, om man, naar der blandt Over
skjønsmændene er delte Meninger, saaledes a t nogle
a f dem bifalde det første Skjøn, medens andre og flere
afvige derfra, da skal sammentælle Underskjønsmæn-
dene med Overskjønsmændene for a t udfinde Majorite
ten og bestemme det endelige Resultat, eller om det
alene skal komme an paa, hvad Majoriteten af Over
skjønsmændene antage. Skjøndt Analogien fra Dom
stolene og Instantsfølgen nærmest taler for det sidst
nævnte Resultat, er 0., skjøndt han herved kommer i
Strid med Praxis, dog mest tilbøjelig til a t antage det
førstnævnte idet han gjør gjældende, a t medens den For- ’
modning for Rigtighed, som knyttes til den højere Rets
Dom ikke blot eller endog ikke væsentlig er begrundet i
det større Antal Dommere, men tillige i den forudsatte
større Duelighed og Indsigt hos disse, gjælder dette
ikke om Under- og Overskjønsmænd, da disse ikke
kunne antages a t staa over hine i Indsigt, men alene
kunne have Overhaand paa Grund af deres større Tal.
Uagtet dette sidste neppe er rigtigt, idet 0. ikke
tilstrækkeligt lægger Yægt paa, a t saavel Underskjønnet