158 / 604
151
der var forskjellig fra den da almindelige1). Senere fik
han Leilighed til a t y ttre sig angaaende forskjellige
andre Puncter i denne Materie. Saaledes behandlede
han i Nyt jur. Arch. 1 B. S. 213 (fra Aaret 1810) det
Spørgsmaal, om Ed af Parterne kan vedtages, og paa
flere andre Steder, f. Ex. i Supplementet til Nørre-
gaard, har han leilighedsvis ud talt sig om Fortolk
ningen af herhen hørende Lovbud. Men hans Ho
vedarbejde om denne Gjenstand, hvori de ældre
Undersøgelser ere optagne og forøgede, er den oven
nævnte Afhandling i Eunomia 1 Bind, der sikkert er
noget af det fortrinligste, han har skrevet. Den er et
Sidestykke til Afhandlingen i Eunomia 4 Bind om
Vidnebeviset og behandler, ligesom den, Gjenstanden
baade under stadigt Hensyn til vor egen Lovgivning og
Praxis, og med idelige Sideblik til fremmede Lovgiv
ninger og Skrifter sam t Undersøgelser af mere philo-
sophisk Natur. Men det tø r paastaaes, a t medens
der, tildels paa Grund af Æmnets Natur, er flere ikke
uvigtige Spørgsmaal i Vidnematerien, som ikke kunne
siges a t være bragte til en utvivlsom Løsning af ham,
er der neppe et eneste Punct af nogen Betydning i
Læren om Pa rts Ed, hvor hans Behandling ikke er
udtømmende og afgjørende, saaledes a t der intet har
været a t berigtige eller tilføje af hans Efterfølgere i
Literaturen.
Efter en Indledning, hvori det almindelige Spørgs
maal drøftes, om det fra et legislativt Synspunct
P Hovedindholdet af denne Forelæsning er gjengivet i en
lille Afhandling i Jur. Maanedstid. for 1803 2 H. S. 372
ff., hvormed kan sammenholdes, hvad af
■&.
er bemærket
i Af m it Livs og min Tids Historie 1 B. S. 37—38. End
videre kan her erindres Jur. Arch. 4B. S. 98 og / B. S. 199.