165 / 604
158
Et dengang om tvistet Spørgsmaal, nemlig
0111
en
Afgjørelsé ved Pa rts Ed kunde vedtages, besvarede
0. allerede bekræftende i en lille Afhandling i Nyt
jur. Arch. 1 Bind S. 218 ff., og dens Indhold er i det
væsentlige gaaet over i Eunomia1).
Den speciellere Fremstilling ordner 0. under tre
Afdelinger, nemlig 1) Lovsteder, som paabyde Benæg
telsesed, hvorfor 1. IL 6 enten aldeles ingen eller dog
ingen utvivlsom Hjemmel afgiver, 2) Lovsteder, der
gjøre Undtagelse fra Budet i 1. 14. 7, og 3) Lovbud,
som tilstede Sagsøgeren eller Excipienten a t be
kræfte sit Foregivende med Ed, uden a t det først til
lades Modparten edelig a t befrie sig.
Under den første Afdeling, som uden Sammenlig
ning er den vigtigste og største, behandler han med
overordentlig Udførlighed: D. L. 5. 1. 6 og de til denne
sig knyttende Spørgsmaal, 5. 14. 46, N. L. 18. 44, saa-
vel første som andet Membrum, 5. 14. 48, 49, 50, N.
L. 13. 46, 47 og' 48 sam t Beser. 31 Januar 1738 an-
gaaende Kjøbmandsbøgers Beviskraft m. v., 6. 13. 5,
6. 6. 15 og 6. 9. 15, de mange Lovbud, der fordre Ed
a f den, hvem en ulovlig Handling er overbevist, men
som nægter a t have hav t den Kundskab eller Hensigt,
hvorpaa Tilregneligheden eller dog Graden i samme
beroer, f. Ex. 1. 24. 16, N. L. 5. 3. 25, 6. 8. 3, 6. 10.
3, 6. 11. 3, 6. 11. 6, 6. 11. 8, 6. 14. 12 og 15, 6. 15.
7, 11, 12, 17, N. L. 6. 15. 8, 12, 13, 18, 6. 17. 5 og 14
ignorantiæ af clen, hvem Benægtelseseden ellers skulde
værd paalagt, naar han mangler personlig Kundskab
0111
Sagen, da der ingen Grund er til at nægte Bevisføreren
den Støtte i Eden, som han kan have efter Forholdets
Natur (1. c. S 197).
0 Den modsatte Mening var den almindelige, jfr. Nørregaard
§ 1830.