171 / 604
164
noget Exempel paa Benægtelsesed i en egentlig crimi-
nel Sag, og forsaavidt den findes anvendt i Bødesager,
turde dette ikke have afgjørende Grunde imod sig
o. s. v .“ D-
I en vis Forbindelse med det Anførte staaer, a t
0 . heller ikke anser Benægtelsesed for udelukket i
Skilsmissesager, da 3. 16. 15 ikke ophæver egen Til-
staaelses Beviskraft i disse Sager, men kun forlanger,
a t den skal understøttes af andre Data, hvilket in
casu altid maa være Tilfældet, da Benægtelsesedens
Paalæggelse kræver, a t Formodning er tilvejebragt.
Den sidste Del af Afhandlingen angaaer Frem-
gangsmaaden ved Pa rts Eds Aflæggelse og nogle her
med i Forbindelse staaende Spørgsmaal. 0 . giver
heraf den Fremstilling, som senere har væ ret den
gjældende. Kun et enkelt Punct kan fremdrages,
hvori den nyere Doctrin afviger fra h am , nemlig
Spørgsmaalet om, hvorledes der skal forholdes, naar
den, som skulde gjøre en Parts Ed, døer inden dens
Aflæggelse, men efter Dommens Afsigelse. Med An-
erkjendelse af Sagens Tvivlsomhed er han mest tilbøje
lig til a t slutte sig til den i ældre Tider almin
delige Lære herom, nemlig a t Eden betragtes som
præsteret, naar den Afdøde havde gjort sit for at
faae den aflagt, men heri er bleven hindret af Mod
parten, medens omvendt Eden anses for vægret, der
som den Afdøde havde hav t Tid og Lejlighed til a t
gjøre den, men har forsømt det. Til Slutning om
handler 0., hvorvidt Tiltale til S traf og Skadeserstat
ning kan finde Sted, naar det oplyses, a t den aflagte
Pa rts Ed er falsk, og han godtgjør, a t den bekræftende
Besvarelse heraf maa antages, ligesom han nærmere
undersøger det efter den Tids Straffelovgivning ikke
3) Larsen: Samlede Skr. III. 2. S. 228.