172 / 604
*4
udtrykkeligt afgjorte Spørgsmaal, hvorledes Straffen
for falsk Partsed skal bestemmes. Det første af disse
Spørgsmaal synes os maaske nu besynderligt, men
det er foranlediget ved de dengang herskende An-
‘ skueiser, som udtrykkes af Nørregaard § 1833 saa-
ledes, a t „naar Ed er aflagt i en Sag, ansees den
a t være saa bevist, a t Modbevis aldrig kan finde Sted,
om man endog siden efter var i Stand til a t føre de
uimodsigeligste Beviser“, og i Forbindelse hermed hed
der det „Ja, derfor er Virkningen af Ed nødvendig
denne, a t den ender Parternes Trætte, og Sagen faaer
en usvækkelig Doms Kraft (vis rei judicatæ)“.
165
Læren om Dommes Retskraf t er først i de senere
Aar bleven gjort til Gjenstand for indgaaende Under
søgelser, og navnlig ligger hele den store Litera tur,
der i Tydskland er opvoxet angaaende denne Materie,
efter ø rsteds Forfatterperiode. Derfor kan det ikke
forundre, a t dette Æmne heller ikke hos os har været
Gjenstand for nogen sær vidtløftig Behandling førend
i den nyeste Tid. Imidlertid har 0. dog i Korthed
givet Grundtrækkene til den rigtige Opfattelse og ud
ryddet forskjellige ældre Vildfarelser. Han har saa-
ledes paavist, a t Domspræmisserne ikke have bindende
Virkning i senere Sager mellem samme Parter, og det
ikke blot, forsaavidt angaaer de juridiske Betragtnin
ger, hvorpaa de hvile, men ogsaa forsaavidt angaaer
de Antagelser om Sammenhængen af Sagens Fac-
tum , som de udtrykkeligt eller stiltiende indeholde,
men a t Domskraften kun udstrækker sig til den spe
cielle Anvendelse, der i det foreliggende Tilfælde er
gjort af de i Præmisserne indeholdte factiske og juri