168 / 604
161
følges, ikke indeholde nogen afgjørende G-rund til a t
anse Reglen for ophævet; endmindre haves der nogen
Hjemmel til a t anse Benægtelseseden for bortfaldet i
de mangfoldige enkelte Lovbud, hvor den var specielt
paabudt netop i criminelle Tilfælde. Heller ikke vil
0.
erkjende det for hævet over enhver Tvivl, a t Benæg
telseseds Anvendelse i Straffesager i alle Tilfælde er
stridende mod rigtige Lovgivningsgrundsætninger, og
han gjør i saa Henseende gjældende, a t om end Be
nægtelseseden ikke vilde være noget virksom t Middel
til a t faae Sandheden frem i de større criminelle Sager,
hvor der handles om de alvorligste Straffe1), er det
ingenlunde ligesaa afgjort, a t den ikke heller vilde
være det ved Middelforbrydelserne, hvorved tænkes
paa de Tilfælde, i hvilke der vel er Tale om større
S traf end Bøder eller Conflskation, men jkke om de
haardeste eller egentlig vanærende Straffe^ f. Ex. ved
Kjøb af stjaalne Koster, i al Faid naar visse hensigts
mæssige Modificationer bleve forbundne med Hoved
reglen ; thi han mener, a t i slige Tilfælde den Omstæn
dighed, a t Benægtelsesed kunde anvendes, dels ofte
vilde bringe Sandheden for Dagen under Sagen, naar
den Straf, der paadragesved a t tilstaae, e r mild, sam
menlignet med Straffen for falsk Ed, dels a t Bevidstheden
om, a t Ed kunde blive krævet, vilde virke til a t af
holde fra selve Forbrydelsen2). Heller ikke vil han
P Hermed kan sammenholdes, hvad 0 y ttrer i Jur. Arch.
30 B. S. 18 (Aar 1812) „dette Middel (Benægtelsesed) an
vendes vel ikke lettelig i vor nærværende Praxis, hvor
der er Spørgsmaal om Straffe af det større Slags“.
2) I Tydskland benyttedes Benægtelsesed i Straffesager, hvor
der ej handledes om haarde Straffe, men dog om højere
Straffe end Bøder, langt ind i dette Aarhundrede, og
mange vægtige Stemmer hævede sig for den legislative
A. S. i'rsteds Betydning.
11