167 / 604
160
iblandt forholdsvis nyere Anordninger, som opretholde
Budet i 1. 14. 7 og udtrykkeligt fordre den der om
ta lte subsidiære Sigtelsesed (1. c. S. 246—247).
I den tredie Afdeling gjennemgaaes de Tilfælde, i
hvilke der efter den dagjældende Lovgivning blev til
stedet Sigtelsesed, og navnlig omtales D. L. 5. 2. 88 og
hvad der, med særlig Støtte i PI. 28 Marts 1800 § 2,
analogisk kan udledes af den, i hvilken Henseende
det fortjener a t bemærkes, a t 0. anser dens Regel
for anvendelig ogsaa ved Skadetilføjelser, der alene
kunne tilregnes Vedkommende som uagtsomme. I
denne Forbindelse omtales de Exempler, vi have, paa
Brugen af juramentum minorationis. Men iøvrigt er
dette Afsnit kort og omfatter kun faa Tilfælde, da 0.
ikke vil anerkjende, a t Sigtelsesed, selv om Bevis-
føreren har tilvejebragt nogen Formodning for sig,-
kan anvendes, fordi Modparten ikke er i Stand til a t
aflægge Benægtelsesed, eller fordi han er befunden i uop
rigtig eller løgnagtig Procedure, men holder for, a t
forsaavidt Praxis undertiden har været tilbøjelig til a t
antage dette, er det ikke grundet i Loven.
Efter den speciellere Angivelse af de Tilfælde, i
hvilke Pa rts Ed finder Anvendelse, meddeles der en
Række almindelige Bemærkninger a f megen Interesse.
Fø rst undersøger 0., om Parts Ed kan anvendes i
criminelle Sager. Dengang (Aar 1815) kunde dette, i
al Fald tildels, endnu ansees for et aabent Spørgsmaal,
idet Theoretikerne anførte Grunde for og imod, og
Praxis endnu ikke havde med tilstrækkelig Fasthed
afgjort Sagen. 0 . gjendriver de af Datidens Theoreti-
kere anførte Grunde for, a t Benægtelsesed var ude
lukket i criminelle Sager, idet han nærmere paaviser,
a t 1. 14. 6 ifølge dens Indhold var anvendelig ogsaa
i Straffesager, og a t de senere foregaaede Forandrin
ger i Henseende til Maaden, hvorpaa Straffesager for