169 / 604
tillægge den Omstændighed nogen Betydning for Dan
marks Vedkommende, a t Benægtelsesed i egentlige
Criminalsager ved en Bække Anordninger fra sidste
Halvdel af forrige Aarhundrede blev ophævet i Hertug
dømmerne1), og a t i disse Anordninger den Lovgrund
udtrykkelig er anført, a t Erfaring har v ist den a t
være et misligt og efter Sagernes nærværende Beskaffen
hed saavel til Sandhedens og Uskyldighedens Bekræf
telse som til Fremtvingelse af Tilstaaelse aldeles
ubrugbart Middel. Forsaavidt man nemlig vil opstille
det ved første ø jekast ret plausible Raisonnement, a t
den samme Lovgiver, der har erkjendt noget for ikke
blot mindre hensigtssvarende, men fordærveligt og de
moraliserende i en Del af sit Territorium, ikke kan
ville, a t dette skal gjælde andre Steder i samme, be
mærker 0. med Grund hertil, a t denne Betragtning
maaske kunde anvendes, naar Spørgsmaal var om
Tilfælde, der laa udenfor Loven, men ikke kan beret
tige til a t gaae imod Loven, hvorhos han gjør opmærk
som paa, a t Kongen netop ved gjennem en Bække af
forskjellige Lovbud a t afskaffe Benægtelseseden i cri
minelle Sager i de enkelte Bestanddele af Hertugdøm
mernes Territorium, har forudsat, a t den m aatte blive
ved a t gjælde paa de Steder, hvor den ikke endnu ved
Lov var afskaffet, ligesom det ogsaa fremhæves, a t
den omtalte Afskaffelse af Benægtelseseden i Hertug
dømmerne ikke skete pure, men a t der i Forbindelse
162
Berettigelse heraf, f. Ex. Stübel, jfr. Mittermaief Deutsches
Strafverfahren 2 B. § 185.
2) Nemlig ved Frd. 11 December 1758 § 11 for Hertugdøm
met Slesvig, Frd. s. D. § 11 for den kongelige Andel af
Holsten sam t Pinneberg, Altona og Rantzau, Frd. s. D.
§ 9 for Grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst, Frd. 24
October 1775 § 11 for den forhen storfyrstelige Del af
Holsten, Frd. 26 Juli 1796 § 11.