179 / 604
172
Enkeltheder i hans Fremstilling kan gjøres Erindringer
fra et retshistorisk Standpunct; men det turde være
utvivlsomt, a t Hovedtanken i ø .s Betragtning af vor
Lovgivnings Stilling til Spørgsmaalet, navnlig hans Op
fattelse af Betydningen af Frd. 11 Aug. 1819, er rig
tig, og a t hans Afhandling heri har et afgjort Fortrin for
B a n g og L a r s e n s Fremstilling; thi medens han op
stiller det vistnok correcte Raisonnement, a t den egent
lige Betydning af Frd. 1819 ligger deri, a t den ophæ
ver Frd. 23 Decbr. 1735, forsaavidt denne medførte,
a t Muleten for unødig Trætte altid skulde forbindes
med Paalæget af Procesomkostningerne, og saaledes
gjør Spørgsmaalets Afgjørelse afhængigt af Lovbogens
Forskrifter, som disse under de forandrede Forhold
maa forstaaes og anvendes, fremsætter Bang og Lar
sen derimod den vistnok uholdbare Opfattelse, a t Frd.
11 August 1819 giver en ny og selvstændig Regel om
Procesomkostningernes Paalæg, som fritager for a t
tage Hensyn til Lovbogens Bestemmelser derom,
nemlig den, a t der heri skal forholdes efter Lovgiv
ningens almindelige Regler om Skadeserstatnings Til-
kjendelse, og heraf følger, a t der bl. a. ogsaa kan
gjøres den Indvending imod dem, — som O. bemær
k e r1) — a t de ikke synes a t tillægge 1. 6. 13 nogen
videre Vægt ved Spørgsmaalets Afgjørelse.
Det vigtige og vanskelige Spørgsmaal, hvorledes
Dommen skal afsiges, naar Retten bestaaer af flere
Medlemmer, og disse ikke alle ere enige, var førend
O s Tid aldeles ikke drøftet i vor Literatur. Han er
hos os den første, der har skjænket det en virkelig
Behandling. Dels har han paa flere Steder, f. Ex. i
Jur. Arch. 26 B. S. 1 ff., imødegaaet en dengang tem
melig udbredt Mening, nemlig a t der burde fordres
J) Af m it Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 200.