![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0184.jpg)
177
Trediemand og saaledes benægter a t være kommen i
Besiddelse af dem paa ulovlig Maade, erklærer, a t han
ikke vil bestride den Bestjaalnes Ejendomsret til dem.
I Almindelighed var man tilbøjelig til at,besvare dette
Spørgsmaal bekræftende, men efter a t Hof- og Stads
retten i et Par Tilfælde var gaaet den modsatte Vej,
paaviste 0. i Jur. Maanedstid. for 1802 1 D. S. 549 ff.,
at en Renunciation fra Tiltaltes Side paa Ejendoms
beviset ikke kan komme i Betragtning — ligesaalidt
som en Renunciation paa Tilhjemlingseden —, fordi
Tilstaaelse kun har Betydning med Hensyn til det,
som er Tiltalte personlig bekjendt, og a t han derfor
maa frifindes, naar Ejendomsbeviset ikke føres eller
Tilhjemlingseden ikke aflægges, forsaavidt der iøvrigt
ikke foreligger noget Bevis mod ham, eller han ikke
tilstaaer selve Tyveriet eller Meddelagtighed i d e t1).
En anden og vigtig Følge af, a t de civilprocessuelle
Bevisbyrderegler og Fordringer til Bevisets Fuldstæn
dighed ikke kunne overføres i Criminalprocessen, var
ogsaa, a t det efterhaanden blev anerkjendt i større
og større Omfang, a t det Bevis, der ligger i den uhjem
lede Besiddelse af stjaalne Koster, i Henhold til de
nyere og rigtigere Grundsætninger i Criminalprocessen
bør kunne afk ræ ftes, selv om Tiltalte ikke kan føre
et efter almindelige Regler fuldstændigt Bevis for sin
Hjemmel, naar der blot tilvejebringes en nogenlunde
begrundet Formodning for, a t hans Foregivende i saa
Henseende forholder sig rigtigt. O. selv gaaer endog
videre endnu,. idet han allerede i Skriftet Om Tyveri
S. 320 (fra Aaret 1809) antager, „at man ogsaa under
visse Omstændigheder kunde redde den for Tyvsstraf,
der slet ingen Vidner kunde føre om sin lovlige Er-
) Se ogsaa Skriftet om Tyveri S. 312—16 samt løvrigt
A f
mit Livs og min Tids Historie 1 B. S. 202.
A. S. Ørsteds Betydning.