ASØrstedsBetydning

179

Fordring hverken ifølge Sagens Natur eller vor posi

tive Lovgivning er grundet, gaaer han over til a t be

handle de enkelte Bestanddele af det extraordinære

Tyvsbevis1). Forsaavidt angaaer Beviset for Tiltaltes

Besiddelse af de stjaalne Koster saavelsom for Be-

stjaalnes Ejendomsret og Eeqvjsiterne til Tilhjemlings-

eden, kan det siges, a t Ø.s Fremstilling i alt væsentligt

maa gjælde endnu den Dag i Dag, og a t han, ledet af

sin practiske Erfaring, har peget paa alle de' Puncter,

om hvilke der er Anledning til særligt a t bemærke

noget, ligesom han ved disses Behandling fremdrager

mange vigtige almindeligere Synspuncter. Hvad den

negative Betingelse for Tyvsbevisets Yirksomhed an

gaaer, nemlig a t Tiltalte ikke kan bevise sin Hjemmel, har

0., som ovenanført, maaske tilladt sig en noget friere

Behandling af Lovgivningens Bud, end der kan brin

ges i Overensstemmelse med rigtige Fortolknings

grundsætninger, men dog upaatvivlelig herved gjort

den criminelle Betspleje en væsentlig Tjeneste og ind-

slaaet en Yej, der nødvendigvis maatte godkjendes af

Lovgiveren, saasnart han overhovedet kom til a t røre

ved dette Æmne. Thi til Trods for, hvad der af I. E.

L a r s e n fra det legislative Synspunct anføres til Forsvar

for Fordringen paa, a t Tiltalte skal godtgjøre eller

dog sandsynliggjøre sin Hjemmel, lader det sig ikke

bestride, a t en Bevisregel, ved hvis Anvendelse Dom

stolene jævnlig kunne nødes til a t fælde den, om hvis

Uskyldighed de ere fuldkomment overbeviste, ikke

er holdbar, og a t den under den Udvikling, Criminal-

processen i nyere Tid har faaet, aldrig vilde kunne

forsvares ved en Henvisning til, ar den Paagjældende

dog kun falder som OiTer for sin egen Uforsigtighed

eller Ulydighed mod de Lovbud, som kræve, a t man

9 Om Tyveri S 289 ff.