191 / 604
184
føres ved et middelbart eller kunstigt Bevis, og a t
dette ikke behøver a t modtage den Styrke, som Bevi
set for selve Gjerningen1). Det, der blev tilbage som
Gjenstand for Tvivl, var altsaa, om Beviset for, a t en
bestemt Person var Gjerningsmand, kunde føres ved
Indicier. Hvorledes dette Spørgsmaal nu end m aatte
besvares efter de bestaaende Love, blev det i al Fald
i Løbet af de to første Decennier af dette Aarhun-
drede almindelig anerkjendt, a t der ifølge Sagens Na
tu r ikke var nogen Grund til a t drage Indiciebevisets
Tilstrækkelighed i Tvivl, og ah man ikke kunde und
være det. Flere ydre Omstændigheder medvirkede
hertil. Først kan nævnes Torturens Afskaffelse i de for-
skjellige tydske S ta te r2) og den derved foraarsagede
d Om de vidt gaaonde Fordringer, der i ældre Tider stille
des til Beviset for corpus delicti, navnlig i Tilfælde af
Mord og Drab, hvor det fordredes godtgjort ved en Sec-
tion af Liget, at Døden virkelig var foraarsaget ved de
stedfundne Beskadigelser og ikke havde nogen anden
Aarsag, idet der i modsat Tilfælde ikkun antoges atvære
skaffet Bevis for Attentat, kan især henvises til Eunomia
3 B. S. 42 ff. I Forbindelse hermed kan ogsaa mærkes
den til en vis Tid temmelig udbredte Mening, at egen Be-
kjendelse ikke var nok til at fælde nogen for Tyveri,
men at der ved Siden heraf maatte eftervises en
Ejer af Kosterne, jfr. Om Tyveri S. 273 ff. Ligeledes kan
her erindres om Feuerbachs besynderlige Anskuelse, at
Mangel i Henseende til Corpus delicti er en Formildelses
grund, hvorom
&.
taler i Nyt jur. Arch. 2 B. S. 43.
2) Torturen afskaffedes i Preusen allerede 1740 tildels og
1754 fuldstændigt, i Østerrig ophævedes den 1776, i Sach
sen 1770, i Baiern ogWürtemberg 1806, i Sachsen-Weimar
1817, i Hannover 1822, i Sachsen-Gotha først 1828. Hvor
ængstelig man flere Steder var ved at lade Forbryderne
vide, at Torturen ikke længere kunde anvendes mod dem,
fiemgaaer deraf, at man i nogle Stater ikke ophævede