194 / 604
187
ligen anvendtes og ikke kunde antages a t ville ganske
forsvinde, saalænge egen Tilstaaelse, practisk set, var
det eneste Overbevisningsmiddel, som kom i Betragt
ning1). Vel trængte Jury-Indretnigen ikke dengang
igjennem i de Dele af Tydskland, som ikke ligefrem
kom under fransk Lovgivning, men det kan ikke be-
tvivles, a t den offentlige Discussion om denne Indret-
P Medens Torturens Afskaffelse selvfølgelig medførte, at
Tilstaaelse ikke maatte aftvinges nogen ved physiskLidelse,
selv om der var nok saa stor Mistanke mod ham, indfør
tes der overalt i Tydskland, dels ved de Love, der af
skaffede Torturen, dels ved Praxis, som en Art nødvendig
Erstatning de saakaldte „Ungehorsamsstrafe“ og „Lügen
strafe“, hvorefter Undersøgelsesdommeren kunde straffe
den Sigtede for at nægte at svare, for at simulere Afsin
dighed, Taabelighed eller desl., samt, hvad der især maa
fremhæves, for at gjøre sig skyldig i Usandheder under
Forhørene, og de Straffe, som kunde anvendes herfor,
vare ikke blot skærpet Fængsel, saasomHensættelse paa
Vand og Brød, men ogsaa legemlig Revselse, Krumslut
ning og lign., ja paa sine Steder gik man endog saavidt,
at de nævnte Straffe kunde anvendes for at nægte at op
give Medskyldige eller G-jemmestederne for Forbrydelsens
Objecter, jfr. H. A. Zacliariæ Handbuch des deutshen
Strafprozesses 2B. § 107, T itt mann Handbuch der Straf
rechtswissenschaft 4 B. § 779. At herved Vejen var aab-
net for megen Vilkaarliglied, og at disse Bestemmelser
hyppigt misbrugtes til Udpresning af Tilstaaelser, kan
ikke drages i Tvivl; derfor bleve de ogsaa omsider alle
vegne ophævede, men paa mange Steder dog først i
Trediverne og Fyrrerne. Betegnende er det derfor, naar
Grolim ann Grundsätze der Criminalrechtswissenschaft §
500 Note 6 yttrer, at Sigtede efter Torturens Afskaffelse
mange Steder underkastes en Behandling, der er et værre
Onde end den gamle Tortur, som dog kun anvendtes, naar
der var meget stærke Beviser mod den Sigtede, og da efter
formelig Retskjendelse og under Control.