199 / 604
192
for stod Striden fortrinsvis paa dette Punct. De betydelig
ste Forfattere vedbleve længe a t fastholde den Betragt
ning, a t Indiciebeviset indeholdt Mulighed for Fejlslutnin
ger og aldrig kunde give mere end en ren subjectiv Vished,
og a t det derfor var utilladeligt a t grunde en Domfældelse
paa et saa usikkert Fundament p Andre vovede sig
vel frem til a t antage, a t Indiciebeviset efter Omstæn
dighederne kunde være tilstrækkeligt, men bandt dets
Anvendelse til mangfoldige Begler og Betingelser2)
hvoraf maatte følge, a t det kun sjeldent kunde
komme til a t virke. Først langsomt og efterhaanden
kom man saavidt, a t Indiciebevisets virkelige Jævn
byrdighed med det directe Bevis blev anerkjendt.3)
Det er derfor med fuld Ret, a t 0. i Jur. Tidsskr. 11 B.
2 H. S. 83 siger, a t han, længe førend det i Tydskland
blev almindeligt, har forsvaret Nødvendigheden af det
saakaldte kunstige eller circumstantielle Bevis, og a t
han i Arch. f. Retsvidensk. 6 B. S. 211 Noten udtaler,
a t da han i Jur. Arch. 13 B. i Aaret 1807 frem
satte sin Opfattelse af den juridiske Visheds Natur,
maatte denne næsten betragtes „som et Slags juridisk
J) Jfr. saaledes K l e in s c h r o d i Arcliiv des Criminalrechts
4 B. 3 Stykke S. 70--74.
2) Her kan som Forløber nævnes allerede F i l a n g ie r i , der,
foruden at opstille en Række Regler for Indiciebevisets
Tilstrækkelighed, tillige fordrer, at der desuden maa
være tilstede Dommerens subjective Overbevisning, jfr.
hans System der Gesetzgebung (oversat paa Tydsk af
Siebenkees) 3 Del, 3 Bog, 12, 13, 14 og 15 Capitel sam t
Arch. f. Retsvidensk. 6 B. S. 221.
3) K le in s c h r o d kom til Anerkjendelse heraf og forandrede
sin tidligere Mening, jfr. herom Jur. Tidsskr. 14 B. 2 H.
S. 64. For Indiciebeviset udtalte sig ogsaa G lo b ig , S til
b e l, F e u e r b a c h , T it tm a n n o. fl.