ASØrstedsBetydning

191

Betydning for større Frihed i Bevisbedømmelsen. Me

dens det varede temmelig længe, inden dette blev al

mindelig erkjendt andensteds, blev det tidligt hævdet

af 0. i hans kritiske Anmeldelser af fremmede For

fatteres Skrifter, jfr. Jur. Tidsskr. 8 B. 2 H. S. 52,

ligesom denne Betragtningsmaade, der særlig er udviklet

af Glo b i g, helt igjennem ligger til Grund for hans

Fremstilling af Yidnelæren i Eunomia 4 B.

Skjøndt

i sine Undersøgelser angaaende det

juridiske Bevis selvfølgelig har modtaget mange Im

pulser fra Udlandets Literatur og Udviklingsgangen

navnlig i Tydskland, maa man dog ingenlunde fore

stille sig, a t hans Fortjeneste kun bestaaer i a t have

overført i vor L iteratur og anvendt paa vore Forhold

videnskabelige Resultater, som allerede da forelaa som

vundne og erhvervede andensteds. Han hævdede sine

af den juridiske Visheds Natur uddragne Slutninger

angaaende Bevisførelsens og Bevisbedømmelsens natur

lige Krav paa Frihed til en Tid, hvor den herskende

Mening i Tydskland ingenlunde var tilbøjelig til a t

anerkjende disse Sætninger, i al Fald naar Spørgsmaalet

var om den practiske Udførelse af dem i Lovgivningen.

Selv om de fleste Forfattere anerkjendte, a t det, rent

logisk betragtet, forholder sig saa, a t der ikke kan

opstilles Regler om, hvad der udfordres til tilstrække

lig historisk Vished, og a t en saadan kan opnaaes

ligesaa vel ved directe som ved indirecte Bevis, mente

de dog, a t det i Retsplejen, og især i den criminelle,

var altfor voveligt a t overlade til Dommeren a t af-

gjøre Bevisspørgsmaalet alene efter hans eget ubundne

Skjøn, men Lovgivningen antoges a t burde træde til,

navnlig for a t sikkre, a t ingen Uskyldig blev dømt

paa løse og utilstrækkelige Beviser. Dette kom især frem

ved Spørgsmaalet, om en Domfældelse kunde bygges

paa et indirecte eller kunstigt Bevis (Indicier), og der