ASØrstedsBetydning

186

2 H. S. 33, 14 B. 2 H. S. 117 og Nyt jur. Arch. 4 B.

S. 198—210. Han optraadte som en bestemt Mod

stander af Læren om de extraordinære Straffe, og

paa dette Punct, som paa saamange andre, giver han

Bevis paa den Uafhængighed i Omdømmet og For

domsfrihed overfor herskende Anskuelser, hvorved han

saa højt i sin Samtid. Det kunde naturligvis

heller ikke være andet, end a t det efterhaanden rnaatte

blive den fremherskende Erkjendelse, a t det var baade

inconseqvent og uretfærdigt a t paalægge et Menneske

nogensomhelst selv en mindre S traf paa et Grundlag,

som man ikke selv ansaa for a t afgive tilstrækkeligt

juridisk Bevis, og jo mere denne Erkjendelse trængte

igjennem og Uholdbarheden af de extraordinære Straffe

og Sikkerhedsfængsel blev almindelig anerkjendt, jo

mere maatte den ovenangivne af Retssikkerhedens

Krav følgende Trang til Indiciebeviset gjøre sig gjæl-

dende. - Dernæst maa som en anden Omstændighed,

der fik Indflydelse i denne Retning, nævnes det Exem-

pel, Frankrig havde givet ved a t ombytte sit gamle

Straffeprocessystem med den fra England hentede

Jury-Indretning, et Exempel, som fik stor Betydning i

Tydskland og især i de Dele heraf, som i Napoleons

Tid kom i stæ rkest Berøring med og Afhængighed af

Frankrig, nemlig det vestlige og sydlige Tydskland.

Hvad der især tiltalte ved Jury-Indretningen, om hvil

ken man dengang væsentlig dannede sig sine Begre

ber efter den franske Skikkelse, medens Originalen,

den engelske Form, kun var lidet kjendt og forstaaet,

var bl. a. det, a t de Dømmende ikke vare bundne ved

lovbestemte Bevisregler, men kunde afgjøre Skyld-

spørgsmaalet efter et frit Skjøn over samtlige oplyste

Omstændigheder, hvilket a tte r tillod a t komme bort

fra de mere eller mindre mislige Midler til a t udpresse

Tilstaaelser, som efter Torturens Afskaffelse dog jævn-