192 / 604
185
Frygt for, a t Retssikkerheden vilde blive udsat for
altfor stor Fare, naar Lovens fulde S traf ikke kunde
idømmes nogen uden egen Bekjendelse, hvilken de far
ligste og mest forhærdede Forbrydere i Reglen ikke
afgive med det Gode, eller et fuldstændigt Yidnebevis,
hvorom der sjeldent kan være Tale i criminelle Sager,
jfr. hermed ø rsted i Jur. Tidskr. 1 B. S. 308 -18 og
14 B. 1 H. S. 131, sam t endvidere bl. a. Stubel That-
bestand § 265 og § 274 b. Vel søgte og fandt man
et Correctiv herimod derved, at det i næsten alle
tydske S tater enten ifølge udtrykkelig Lov eller dog
ifølge Praxis antoges, a t der i Stedet for den ordinære
Straf kunde paalægges den Mistænkte en extraordinær
lavere S traf eller dog anvendes Sikkerhedsfængsel
paa ham, naar stærke Indicier vare tilvevejebragte
imod ham, saaledes a t han efter de ældre Regler
vilde have kunnet underkastes Tortur, og a t Samfun
det saaledes kunde sikkres ved det farlige Individs
Indespærring endog for Livstid. Om disse Correcti-
vers Retmæssighed og Tilstrækkelighed fandt der i
Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar-
hundrede en levende Bebat Sted i den tydske Litera-
t u r 1), og O. har paa flere Steder ud talt sig om dette
Spørgsmaal, f. Ex. Jur. Tidskr- 1 B. S. 312 -13 , 8 B.
den ved en almindelig publiceret Lov eller Forordning,
men ved ikke offentliggjorte Rescripter til Domstolene,
f. Ex. i Sachsen og Baiern, jfr. for det sidste Lands Ved
kommende Nyt jur. Arch. 4 B. S. 205.
J) Nogle fastholdt, at de maatte opfattes under Synspunctet
af extraordinære Straffe og derfor idømmes af Domsto
lene, andre vilde have dem betragtede som politimæssige
Sikkerhedsforanstaltninger, jfr. Literaturen hos Zachariæ
Handbuch des deutshen Strafprozesses 2 B. § 16 Note 6
og Mittermaier Das deutsche Strafverfahren 2 D. § 183.