189 / 604
182
anclre Omstændigheder til, for a t Tiltalte kan dømmes.
Ogsaa var det Ø.s Mening, a t Bibeholdelsen af dette
særegne Bevis i Frd. 8 Septbr. 1841 § 6 rnaatte faae
en uheldig Indflydelse paa hele Forestillingen om In-
diciebeviset, og Erfaringen turde have bekræftet denne
hans Mening. Ikke uden Grund bemærker han i denne
Sammenhæng, a t han, som saa ofte er bleven angre
bet for conservativ Tænkemaade — noget, som han
iøvrigt gjerne vedkjender sig —, i intet Tilfælde er
gaaet saa vidt i denne Retning, som Stænderne ved
denne Lejlighed gjorde1).
I det Hele taget maa Ø.s Skrifter angaaende Be-
vislæren regnes til de vigtigste Bidrag til Criminal-
processens Udvikling og have for denne havt en næ
sten endnu større Betydning end for Civilprocessen.
Navnlig gjælder det om hans Bestræbelser for, i Mod
sætning til den ældre Tids stive Formalisme, a t
hævde Bevisbedømmelsens Frihed og for a t skaffe
Indiciebeviset fuld Anerkjendelse. Herved havde han
fortrinsvis, om end ikke udelukkende, Straffesager for
Øje. Det var ogsaa især med Hensyn til disse, a t
Spørgsmaalet blev stæ rk t drøftet i den udenlandske
og navnlig den tydske Literatur, og da 0. beskjæfti-
gede sig saa meget med denne, dels kritiserende den
og dels benyttende sig af den, turde det have In te r
esse for Bedømmelsen af hans Betydning som juri
disk Forfatter a t kaste et Blik paa dens Tilstand ved
Begyndelsen af dette Aarliundrede. Herved vil det
træde klarere frem, hvor højt han stod, naar han
maales efter Datidens Anskuelser og den samtidige
L iteraturs Standpunct.
De dengang herskende Anskuelser gik i den Ret-
L Af mit Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 208—208 ff.