205 / 604
198
ning anlægges mod Lovens Overtrædere, forsaavidt
det ikke særlig er anordnet, a t de skulle behandles
politiretsvis O, og a t det i saa Henseende ikke kommer
an paa, om der under Sagen kan blive Spørgsmaal
om en større eller - en mindre Straf, — en Opfattelse,
som siden har været antaget af alle —, var det dog
ikke hans Mening, a t det skulde være uden al Indfly
delse paa en Justitssags Behandling,
0111
Sigtede der
under er arresteret eller ikke. Ligesom det allerede
ovenfor er bemærket, a t det, naar-Sigtede ikke er
arresteret, kunde beroe med Defensors Beskikkelse,
indtil det viste sig, om han selv vilde sørge for sit
Forsvar, saaledes var det ikke heller Meningen med
den anførte Betænkning a t paastaae, a t der i de Sager,
hvorunder der blot var Spørgsmaal om Bøder, kan
bruges de samme Tvangsmidler for a t skaffe den
Paagjældende til Stede eller bringe ham til a t svare
paa de forelagte Spørgsmaal som i mere betydelige
Sager.2)
Angaaende Forholdet mellem Øvrigheden, navnlig
i dens Egenskab som Anklagemagt, og Domstolene
bidrog 0. til a t skaffe Klarhed paa flere Puncter.
Navnlig indskærpede han, a t den Omstændighed, at
Øvrigheden foreløbig har taget en eller anden Beslut
ning i et. Anliggende, hvis endelige Afgjørelse ikke
tilkommer den, ikke kan hindre Domstolene i, naar
Sagen forelægges dem, a t afgjøre den efter deres Op
fattelse af Lovene, selv om de herved komme til et
Resultat, som staaer i Strid med Øvrighedens Mening.
p Om Begrebet Politisager udtaler 0. sig paa flere Steder,
jfr. saaledes Hdbg. 3 B. S. 110 ff., Jur. Arch. 29 B. S. 174.
2) Angaaende en urigtig Anvendelse af Rscr. 23 Oct. 1795,
se Jur. Arch. 11 B. S. 77 og Arch. f. Retsv. 3 B. S. 270
samt Jur. Tdsk. 5 B. .2 H. S. 20.