208 / 604
201
Denne for den personlige Frihed meget ugunstige An
skuelse modsiger 0., og han godtgjør, a t den ikke har
Medhold hverken i Lovene eller i Sagens Natur, lige
som den heller ikke, saaledes som Hurtigkarl synes a t
mene, følges i P rax is.x) Derimod tager 0. Ordet for
den stø rst mulige Frihed i Bedømmelsen af det Spørgs-
maal, om Sigtede bør fængsles, eller om han kan løs
lades mod Sikkerhedsstillelse, ligesom han fremhæver,
a t der ofte, endog uden speciel Sikkerhedsstillelse, i
Sigtedes hele Stilling og Forhold kan ligge en tilstrække
lig Betryggelse for, a t han bliver tilstede.
Angaaende de Æmner, som pleje a t henregnes til
Processens almindelige Del, haves der kun nogle en
kelte Afhandlinger af 0., men derimod flere spredte
Bidrag rundt om i hans Skrifter, saa a t det i det hele
taget kan siges, a t han ogsaa i denne Gren af Viden
skaben har ydet betydelige Bidrag til dens Udvikling.
Forholdet mellem Øvrigheden og Domstolene har
han behandlet i Begyndelsen af Hdbg. 3 B., og bl. de
herhen hørende Materier har han navnlig sysselsat sig
med det bekjendte Spørgsmaal, om Anker over, at
Øvrigheden har overskredet Grændserne for sin Myn
dighed, kunne indbringes for Domstolene af den Privat
mand, som anseer sig for krænket ved Øvrighedens
Foretagender. Efter a t han først i Forbigaaende havde
udtalt sig om Spørgsmaalet i Jur. Tdskr. 3 B. 2 H. S. 11—
12, hvor han havde anført Instruxerne for Kjøbenhavns
Magistrat af 28 Aug. 1795 § 29 og for Magistraten i
Christiania af 14 Sept. 1798 § 26 som Exempler paa
3) Jfr. HdBg. 6 B. S. 373 ff.