207 / 604
200
Ret imod nogen, ligger heri kun en Anmeldelse eller
et Vink til øvrigheden, som denne kan benytte eller
lade være a t benytte, men ikke nogen judiciel Afgjø-
relse, hvoraf bl. a. følger, a t Øvrigheden ikke ved
Appel af den Dom, hvori Forbeholdet er taget, er
hindret fra a t anlægge Sagen strax. D
Paa et i practisk Henseende meget vigtigt Punct
har 0 . bidraget til a t give vor Criminalproces dens
nuværende Form, nemlig forsaavidt Spørgsmaal er
om, hvorledes der skal forholdes, naar en eller anden
Oplysning efter Overrettens Mening mangler i de ved
Underretten behandlede criminelle Sager. A t Over
retten i saa Fald ved en Reassumtionskjendelse kan paa
lægge Underdommeren a t tilvejebringe de manglende
Oplysninger i Stedet for a t hjemvise Sagen af den
Grund, blev antaget som Regel af de nye i 1805 op
rettede Landsoverretter, særlig ifølge Ø.s Indflydelse,
skjøndt Frd. 25 Jan. 1805 § 26 egentlig kun fore
skriver denne Fremgangsmaade i et enkelt Tilfælde,
nemlig naar nærmere Forklaring af Tiltalte anses for
nødvendig, idet det antbges, a t Analogien af denne
Regel kunde anvendes paa andre manglende Oplys
ninger. 2)
Ogsaa rned Hensyn til det for Borgernes person
lige Frihed saa overordentlig vigtige Spøgsmaal om
Varetægtsfængsels Anvendelse har 0. berigtiget ældre
Meninger, der om end kun fremsatte i Theorien dog
ellers let kunde have faaet Lejlighed til a t udøve en
skadelig Virkning paa Praxis. Det lærtes saaledes af
H u r t i g k a r l , a t den Sigtede kun i Bødesager kunde
fritages for Varetægtsfængsel imod a t stille Caution,
men ikke i Sager, der kunde falde ud til større Straf.
0 Jfr. 1. c. S. 214, Hdbg. 3 B. 57 fl.
2) Jfr. Af mit Livs og min Tids Historie I. B. S. 211—13.