211 / 604
204
kjendt, a t det ligger i et Embedes Natur, a t Embeds
manden ikke vilkaarlig kan overdrage til andre, a t
udføre Embedets Forretninger uden vedkommende over
ordnede Autoritets Samtykke, og a t dette i sin fulde
Udstrækning gjælder om Retsbetjente, er nærmere paa
vist i en lille Afhandling i Jur. Tidskr. 10 B. 1 H. S.
243 ff.1). Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes
Inhabilitetsindsigelser gjøres gjældende mod en Dom
mer, haves en Afhandling af ham i Jur. Arch. 14 B.
S. 172 ff. og i Archiv for Retsv. 5 B. S. 496. Hoved
gjenstanden for denne er overfor ældre urigtige M e
ninger a t godtgjøre, a t det kun er de specielle Inha
bilitetsindsigelser, som Parten er berettiget til ved
Protocollen a t fremsætte mod Dommeren, og som
denne derefter under Ansvar for højere Ret, til hvil
ken Afgjørelsen kan indankes, selv kan erkjende eller
forkaste, men a t dette ikke gjælder om de saakaldte
almindelige Inhabilitetsgrunde, og a t disse alene kunne
gjøres gjældende ved Henvendelse til de højere admi
nistrative Myndigheder, som ville have a t afgjøre, om
der i Anledning af de angivne Mangler hos Domme
ren er Grund til a t removere ham fra Forretningerne
ved a t afskedige eller suspendere ham. Mere lejlig
hedsvis kommer 0 . i Slutningen af denne Afhandling
til a t udtale sig om Synspunctet, hvorefter det bør
afgjøres, om en Dommer lider af en speciel Inhabilitet
D At slig Fuldmægtig, selv naar han er autoriseret af Rets
betjentens Foresatte, handler paa dennes An- og Tilsvar,
forsaavidt det civilretlige Ansvar betræffer, men at Rets-
betienten ikke kan straffes for de Forseelser, Fuldmægti
gen begaaer, naar han ej er delagtig i disse og ikke hel
ler har forsømt pligtmæssigt Tilsyn, derom taler 0. i Nyt
iur. Arch. 22 B. S. 118, Jur. Tidskr. 4 B. 2 H. S. 15 og
Hdbg. 3 B. S. 12.