214 / 604
207
Svig eller nogen særegen Uagtsomhed kan lægges dem
til Last, og ingenlunde, blot fordi de have havt en
feilagtig, af Overdomstolene underkjendt Mening om
de juridiske Spørgsmaal i Sagen. Denne Betragtnings-
maade finder en udstrak t Anvendelse ikke blot med
Hensyn til Dommere og andre Lettens Betjente, men
ogsaa med Hensyn til de administrative Embedsmænd,
som have det tilfælleds med Dommere, a t de ere for
pligtede til a t handle, i mange Tilfælde endog øieblik-
kelig, og i deres Virksomhed, forsaavidt den er regu
leret ved Love, maa fortolke og anvende disse efter
bedste Skjøn, jfr. Bemærkningerne i Afhandlingen om
Embedsmænds Forbrydelser i Jur. Tidskr. 4 B. 2 H.
S. 3 8 -3 9 .
De fra 1. 5. 3 abstraherede Grundsætninger,
hvorefter kun Forsæt og Uagtsomhed, men ikke den
urigtige Afgjørelse af Betsspørgsmaalet i og for sig
paadrager Ansvar til Erstatning og efter Omstændig
hederne til Straf, ere derefter ikke blot bievne ansete
anvendelige i alle ulovbestemte Tilfælde af denne Art,
men man har forstaaet de andre Bestemmelser i Lov
bogen om Dommeres og andre Retsbetjentes Ansvar,
navnlig 1. 5. 9 og 1. 24. 35, i Overensstemmelse med
dem og derfor, uagtet de almindelige Udtryk, hvoraf
disse Lovbud betjene sig, ikke anseet dem for anven
delige, undtagen hvor Dommeren eller Fogeden paa
tilregnelig Maade har overtraadt sin Pligt. Kun med
Hensyn til 1. 21. 4 har man været i Tvivl, og navnlig
har
0.
hørt til dem, som forstaa denne Art. saaledes,
a t den gjør Fogden personlig medansvarlig med Rekvi
renten for Arrestens Lovlighed, men ogsaa til Gjen-
gjæld giver ham en ubetinget Ret til a t kræve
Sikkerhedsstillelse, forinden han foretager Arresten,
for a t han ad denne Vei kan dække sig for An