ASØrstedsBetydning

211

tales her, hvilken sidste Regel imidlertid ikke gjaldt

overfor Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen. For

uden i en Del specielle Tilfælde, som forekomme i

enkelte særlige Lovbud, finder fremdeles Paagribelses-

stedets Værnething en vigtig Anvendelse ifølge Frd.

3 Juni 1746 § 6, der for det Tilfælde, a t den Paa-

gjældende har begaaet Forbrydelser under forskjellige

Jurisdictioner, bestemmer, a t han skal dømmes ved

den Jurisdiction, hvor den Gjerning, som har givet

Anledning til Paagribelsen, er foregaaet, hvad heller

samme først eller sidst er begaaet, hvilken Bestem

melse 0 . søger a t forene med den afvigende Forskrift

i Frd. 21 Mai 1751 § 6 derved, a t sidstnævnte Be

stemmelse antages a t angaae de Tilfælde, hvori den,

der gribes i en Jurisdiction for en der begaaet For

brydelse, allerede forud var hæftet ved en anden Juris-

dicbion, fra hvilken han var undvegen eller dog stod

under Tiltale. Endvidere paaviser 0., a t Beglen i Frd.

1746 § 6 maa anvendes i visse Tilfælde, hvor Juris-

dictionens Forskjellighed ikke er grundet paa de for

skjellige Steder, hvor Forbrydelsen er begaaet, men

har en anden Aarsag, saasom naar nogen, der tiltales

ved civil Ret, befindes forhen, medens han stod under

militair Ret, a t have begaaet Forbrydelser, som dog

ikke ere af militair Natur, eller naar den, der tiltales

under en Justitssag, befindes tillige a t have gjort sig

skyldig i Politiforseelser. Forsaavidt angaaer Spørgs-

maalet om, hvor de i en Forbrydelse Medskyldige

skulle tiltales, naar deres forbryderiske Virksomhed

falder i forskjellige Jurisdictioner, manglede der, d aø .

skrev, den positive Regel, som senere er givet ved

Frd. 29 November 1837 § 5, og hans Undersøgelser

af dette Tilfælde have derfor tab t practisk Betydning.

At iøvrigt Reglerne for det criminelle Værnething ikke

ere af en ufravigelig Charakter, men a t der ved Be-

1 4 *