219 / 604
212
villinger, meddelte, af Cancelliet ad mandatum i Hen
hold til Kgl. Resol. af 4de Juli 1800, kan gjøres Und
tagelser fra dem af Hensigtsmæssighedshensyn, er
naturligvis fremhævet.
Endelig foretager 0 . i den nævnte Afhandling ikke
blot en udførlig Undersøgelse om det dengang Adelen
(saavel den lavere som den høiere) tilkommende pri
vilegerede Værnethin g ifølge D L. 1.2.11 og 12; men han
giver tillige den første nøiagtige og videnskabelige
Bestemmelse af den militaire og den geistlige Juris-
dictions Omfang og Grændser, et Æmne, som senere er
udførligere behandlet af andre, f. Ex. Scheel og Hansen R.
Angaaende de øvrige
V
ærnethingsspørgsmaal har
0. leilighedsvis udtalt sig paa flere Steder, f. Ex. i
Hdbg. 1 B. S. 382 (om Fortolkningen af 1. 2. 21.), S.
415 (om Fortolkningen af 1. 2. 14), 3 B. S. 163 (om Con-
trasøgsmaals-Yærnething), 6 B. S. 533 (om Fortolkningen
af 1. 2. 8) o. fl. a. St. Endelig har han i en lille Af
handling i Jur. Aroh. 15 B. S. 215 ff. behandlet Spørgs-
maalet om prorogeret Værnething, derunder indbefattet
Spørgsmaalet, om der kan prorogeres fra en Specialret
til den almindelige Ret og omvendt.
Til Processens almindelige Deel kunne endvidere
henregnes de Undersøgelser, der af 0. ere anstillede
Spørgsmaalet om der ved Hof- og Stadsretten kunde ind
tales Erstatning i Anledning af en Forbrydelse, hvis Paa-
kjendelse hørte under militair Ret ifølge PI. 10 Juni 1778,
er behandlet i en lille Afhandling i Archiv for Retsviden
skab 6 B. S. 268, jfr. N. jur. Archiv 22 B. S. 177 ff., hvor
det i det Hele er paavist, at der ikke er noget til Hinder
for, at E rstatningsspørgsmaalet adskilles fra Straffespørgs-
maalet og paakjendes under en anden derfra forskjellig
Sag, og at herimod ikke kan hentes nogen Indvending
derfra, at saaledes Muligheden er aabnet for uensartede
Afgjørelser af det samme Spørgsmaal.