225 / 604
218
positivt Bevis eller endog kun nogen Sandsynlighed for
den, er vistnok baade i Theori og Praxis nu anerkjendt
som den rette, uag tet B a n g og L a r s e n , som det vil
erindres, i Procesmaaden § 219 have søgt a t gjøre en
afvigende Opfattelse gjældende.
Hvad angaaer Læren om Execution og Auction
har 0. kun i Forbigaaende som Noter til Domme og
desl. gjort enkelte Bemærkninger angaaende det rent
Processuelle1), hvorimod han med Hensyn til Retsvirk
ningerne af Udlæg og Afsætning har udførligen udtalt
sig paa de betræffende Steder i Haandbogen, f. Ex. 4
B. S. 683 ff., jfr. 5 B. S. 656, og 6 B. S. 251 ff. An
gaaende Spørgsmaalet om Maaden, livorpaa Indsigel
ser mod en Auction kunne gjøres gjældende, og
navnlig om Auctionsforvalterens Ret til a t lade sig
stille Sikkerhed som Betingelse for Auctionens Fremme
eller Nægtelse, har han leilighedsvis gjort nogle Be
mærkninger i Hdbg. 6 B. S. 113-115 og S. 686—688.
Med Hensyn til Skifteprocessen gjælder den samme
Bemærkning, nemlig a t der til det egentlig Proces
suelle kun haves faa Bidrag af 0., hvorimod han an
gaaende de i Skifteretten indgribende civilretlige
Spørgsmaal, som nærmest henhøre til Arveretten og
Formueretten, har udtalt sig udførligt paa mange
Steder, navnlig i Haandbogen. Herom maa der hen
vises til andre Afdelinger af nærværende Skrift. Som
nærmest vedrørende det Processuelle fortjener a t frem
hæves en lille Afhandling i Jur. Tdskr. 4 B.. 1 H. S.
210 ff. angaaende det Spørgsmaal „Skal den Del af
Kjøbesummen . for faste Eiendomme, som behøves til
vedkommende Creditors Betaling, i Sterv- og Concurs-
boer indbetales til Skifteforvalteren“, i hvilken det
9 F. Ex. Jur. Tidskr. 3 B. 2 H. S. 131.