226 / 604
219
godtgjøres, a t uagtet Underpanthavere gaa ind un
der Concursbehandlingen og ikke efter den nu gjæl-
dende Ret kunne forfølge uafhængigt af denne, ere de
dog ikke pligtige a t afgive deres Panteforskrivninger
i qvitte re t Stand til Skifteretten, forinden de selv have
faaet Betalingssummen i Hænde, og a t de saaledes ikke
kunne nødes til a t lade en Indbetaling til Skifteretten
gjælde som lige med Betaling til dem selv, hvorimod
de vel, da de ikke staa udenfor Concursen, maa finde
sig i Afdrag i deres Fordringer, forsaavidt saadanne
ere fornødne til Dækning af Skifteomkostninger, som
gaa forud for dem. Angaaende det i sin Tid meget
drøftede Spørgsmaal, om Yindicanter kunne fremsætte
deres Udleveringskrav for Skifteretten, eller om sligt
Krav skal gjøres gjældende ved Søgsmaal i første In-
stan ts mod Skifteretten, har 0. gjort nogle Bemærk
ninger i Noten til en Dom i Jur. Tdskr. 9 B. 1 H. S.
223, og i Hdbg. 6 B. S. 125—132 er det udførlig paa
vist, a t den Creditor, som vil holde sig til sit haand-
faaede Pant alene, ikke har a t anmelde sin Fordring
for Skifteretten i Debitors Bo, men staaer aldeles uden
for Concursen og forfølger sin Ret uafhængigt af den.
Ligeledes kan her nævnes en lille Afhandling i Jur.
Tdskr. 6 B. 2 H. S. 240 angaaende Renters Beregning i
Concursboer, i hvilken det paavises, a t der hverken ifølge
Sagens Natur eller vor Lovgivning er nogen Grund til
a t antage, a t Renter ophøre a t løbe under Concursbe
handlingen, men a t disse maa svares fra Fordringens
Anmeldelse i Boet endog af Regningskrav og andre
Fordringer, der ikke ellers bære Rente.