209 / 604
Tilfælde, hvor et specielt Rescript eller en speciel Re
solution maa antages a t indeholde Hjemmel for en
almindelig Retsregel, gjældende ogsaa uden for det
Omraade, hvorfor den specielle Bestemmelse er givet,
kom han udførligere tilbage til Sagen i Hdbg. 3 B. S. 15 fif,
og endvidere i Hdbg. 6 B. S. 532 ff. Overfor den Uklar
hed, som tidligere herskede paa dette Omraade, har
han p a av ist, a t Tvivlen ikke angaaer Øvrighedens
Selvstændighed, forsaavidt den holder sig indenfor sin
Myndigheds Grændser, thi derom kan ingen Tvivl
være, a t Domstolene ikke kunne udøve nogen censu
rerende Bedømmelse i saa Henseende, da dette vilde
være ensbetydende med a t stille Øvrigheden i . det
Hele under Domstolene, men a t Tvivlen angaaer
Spørgsmaalet om, hvem det tilkommer a t afgjøre, om
Øvrigheden har overskredet Grændserne for sin
Myndighed til Forurettelse for en Privatperson. Derom
kunde der vel forhen være Tvivl1), men ved den i de
nævnte Magistratsinstruxer af 1795 og 1798 givne
Fortolkning af D. L. 1. 2. 8, N. L. 6, blev det afgjort,
a t Kongen vil forbeholde sig selv a t afgjøre saadanne
Conflictspørgsmaal, hvorved ikke er udelukket, a t han
i det enkelte Tilfælde kan tillade eller endog ud tryk
keligt henvise til Afgjørelse ved Rettergang, naar
vedkommende Private andrager herom. Yel blev det
bestridt, a t de nævnte Instruxer virkelig indeholdt en
bindende Afgjørelse af Spørgsmaalet, og i Følge heraf
blev det paastaaet, a t Domstolene maatte have beholdt
den dem ifølge den ældre Tingenes Orden formentlig til
kommende Ret til a t afgjøre Spørgsmaalet i Relation til
den klagende Private, men 0. imødegik navnlig i Hdbg.
202
]) Jfr. herved Aschehoug Norges nuværende Statsforfatning
3 B. S. 330 ff.