ASØrstedsBetydning

175

manglede Forstaaelsen af den principielle Forskjel, som

navnlig gjennem den sidste Halvdel af forrige Aar-

hundrede havde udviklet sig mellem den civile og

criminelle Proces, og som hang sammen med, a t

Strafferetsplejens Udøvelse mere og mere anerkjend-

tes a t være en Staten paahvilende Pligt i Modsæt

ning til den gamle Privatforfølgning, og a t Staten der

for maatte sørge for, a t Forbrydelsen i den alminde

lige Sikkerheds Interesse fik sin Straf, men tillige, a t

ingen blev straffet uskyldig. Herved vare Forskellig

hederne mellem den civile og den criminelle Proces

bievne saa store, a t disse Videnskabsfag med Rette

havde Krav paa a t sondres fra hverandre og behand

les hver for sig, da de i Virkeligheden beherskedes a f

forskjellige Grundsætninger1). Men ikke desto mindre

forekom Levninger af den gamle Sammenblanding

af Civil- og Criminalproces endnu hos Forfatterne paa

Puncter, hvor selve Lovgivningen ikke havde klaret For

holdet saaledes, a t al Tvivl var afskaaret. De fjernere

Conseqventser af de Synsmaader, som ligge til Grund

for Frd. 3 Juni 1796, 9 Cap. og Frd. 8 Marts 1799,

vare ikke dragne, selv hvor det laa forbausende nær.

Saaledes var man ved dette Aarhundredes Begyndelse

endnu ikke paa det Rene med, a t de civilprosessuelle

Bevisbyrderegler ikke lode sig overføre i Criminalpro-

9 Ørsted, der i Lighed med Datidens tydske Forfattere var

stærkt gjennemtrængt af Følelsen for Criminalproeessens

Opgave, ved Statens Foranstaltning at oplyse Sagen al

sidigt og selvstændigt drage Omsorg for, at Retfærdighe

den skete Fyldest til alle Sider, forsvarede derfor den

Opfattelse, at der var et saa nøje Sammenhæng mellem

Criminalrøtten og Criminalprocessen, at denne sidste sna

rere maatte betragtes som et Anhang til den første end

som et Tillæg til Civilprocessen, jfr. Arch. f. Retsv. 3 B.

S. 1—2 og Jur. Arch. 18 B. S. 190.