Previous Page  182 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 213 Next Page
Page Background

18 2

JU L IU S LEHMANN

lettere gik man hen over det hele. Derfor vidste vi ved udgangen af

skolen langt bedre besked om den peloponesiske krig end om krigen

i 1864. Og medens vi (fra latinlæreren) havde detailleret kendskab

til det gamle Roms kommunalforfatning, var der aldrig nogen, der

havde fortalt os, hvad moderne parlamentarisk regeringsform vil sige.

Nå, det har vi jo desværre bagefter fået tilstrækkeligt at vide og at

føle.

Hvor blottet for ånd vore lærebøger i historie var, kan ses deraf, at

der i dem alle tilsammen kun fandtes ét billedligt udtryk. Det var så-

mænd endda ikke mere poetisk, end at der stod: »Som et lyn fra klar

himmel kom dette budskab til Athen . . . « Jeg er vis på, at alle skole­

drenge fra den tid har det i uudslettelig erindring. Så lærte vi, at Ma­

ria Theresia i et egenhændigt brev til madame Pompadour havde

tituleret hende: »Chère Cousine«. Her tilføjede læreren gerne en

vittighed af eget fabrikat: »Og det var nu vand på madame Pom-

padours mølle«. Dermed er nævnt de to forfriskende momenter i otte

års historieundervisning. Og så var læreren ikke blot knastør, men

også befængt med ondskabsfuldhed og tuberkler. Huha! Den nat inat

kan jeg vågne af rædsel: jeg har drømt, at jeg skal »op« i historie

hos ham !

Sprogundervisningen var udelukkende grammatik. Det gjaldt de

levende sprog, så vel som de døde. Intet forsøg på at bibringe os tale­

færdighed - nå der var nu heller ikke andre end den elskværdige tysk­

lærer, Kaper, som kunne mistænkes for selv at eje den - ikke engang

nogen bestræbelse for at skaffe os en korrekt udtale af sprogene. Der­

imod grammatik og grammatik i det uendelige. Eksaminationen fore­

gik på den måde, at eleven læste et stykke tekst op; hvorledes det lød,

var ganske ligegyldigt, når blot han sørgede for at få endelserne med,

så man kunne mærke, det var de rigtige »køn, tal og kasus«, samt

»person, tal, tid og måde«. Derpå skulle han oversætte så »korrekt«

d.v.s. ordret som muligt. Og så kom hovedsagen, idet han blev kryds­

forhørt om sætningsbygning, deklinationer, conjugationer, futurum

exactum, conditionalis og sludder og vrøvl: Hvad er det for en abla­

tiv?« »Hvilke præpositioner styrer akkusativ og dativ?« »Hvilke ord

er maskulinum, skønt de burde være femininum?« »og hvilke ord er

alligevel femininum, skønt de burde være maskulinum, uagtet de

burde være femininum?« Følgen var, at man blev student uden at