182 / 213
18 2
JU L IU S LEHMANN
lettere gik man hen over det hele. Derfor vidste vi ved udgangen af
skolen langt bedre besked om den peloponesiske krig end om krigen
i 1864. Og medens vi (fra latinlæreren) havde detailleret kendskab
til det gamle Roms kommunalforfatning, var der aldrig nogen, der
havde fortalt os, hvad moderne parlamentarisk regeringsform vil sige.
Nå, det har vi jo desværre bagefter fået tilstrækkeligt at vide og at
føle.
Hvor blottet for ånd vore lærebøger i historie var, kan ses deraf, at
der i dem alle tilsammen kun fandtes ét billedligt udtryk. Det var så-
mænd endda ikke mere poetisk, end at der stod: »Som et lyn fra klar
himmel kom dette budskab til Athen . . . « Jeg er vis på, at alle skole
drenge fra den tid har det i uudslettelig erindring. Så lærte vi, at Ma
ria Theresia i et egenhændigt brev til madame Pompadour havde
tituleret hende: »Chère Cousine«. Her tilføjede læreren gerne en
vittighed af eget fabrikat: »Og det var nu vand på madame Pom-
padours mølle«. Dermed er nævnt de to forfriskende momenter i otte
års historieundervisning. Og så var læreren ikke blot knastør, men
også befængt med ondskabsfuldhed og tuberkler. Huha! Den nat inat
kan jeg vågne af rædsel: jeg har drømt, at jeg skal »op« i historie
hos ham !
Sprogundervisningen var udelukkende grammatik. Det gjaldt de
levende sprog, så vel som de døde. Intet forsøg på at bibringe os tale
færdighed - nå der var nu heller ikke andre end den elskværdige tysk
lærer, Kaper, som kunne mistænkes for selv at eje den - ikke engang
nogen bestræbelse for at skaffe os en korrekt udtale af sprogene. Der
imod grammatik og grammatik i det uendelige. Eksaminationen fore
gik på den måde, at eleven læste et stykke tekst op; hvorledes det lød,
var ganske ligegyldigt, når blot han sørgede for at få endelserne med,
så man kunne mærke, det var de rigtige »køn, tal og kasus«, samt
»person, tal, tid og måde«. Derpå skulle han oversætte så »korrekt«
d.v.s. ordret som muligt. Og så kom hovedsagen, idet han blev kryds
forhørt om sætningsbygning, deklinationer, conjugationer, futurum
exactum, conditionalis og sludder og vrøvl: Hvad er det for en abla
tiv?« »Hvilke præpositioner styrer akkusativ og dativ?« »Hvilke ord
er maskulinum, skønt de burde være femininum?« »og hvilke ord er
alligevel femininum, skønt de burde være maskulinum, uagtet de
burde være femininum?« Følgen var, at man blev student uden at