187 / 190
184
eller fremm e. Ikk e saaled es, at h an ikk e har
v id st at vurdere m eget, der var ypp erligt. Det
var ikk e altsamm en brillan t T ekn ik . D e talrige
souven irs, han har m ed taget, beviser, at der har
været m om en tan e F avn tag, og han har sikkert
m en t at hav e arvet fra H olberg Opgaven som en
Nation s Opdrager.
Men h an s P rok lam a tion er om Aand sfrihed
var et Krigspuds; h an s Kritik har, ved en v istn ok
en estaaende Uærlighed, savn et enhver L eved yg
tighed og U dv ik ling sm u ligh ed . D en har sat T a n
ker i Svingn inger. Men h v ilk e Tanker? P u b li
kum stank er. H an gjorde os kun urolige, forsaa-
vid t han tog R eligion en fra os; h an gav os ikk e
d en Uro, hvori noget n y t b liv er til.
Kunstens h emm eligh ed sfu ld e Sø har h an fø rt
o s h en im od , m en kun for at udtørre den for
vore Øjne; L ivets mægtige P orte har han luk k et
fo r os, th i han skrev ikk e Sandh ed over deres
Indgange; han saa ikk e L ivet som en V irk elig
hed, kun som en ydre Bevægelse. H an b lev os
en Vækker og Opdrager af egen Art — aldrig
nogen Befrier; aldrig har h an styrket og lø ftet
vore Sjæle. F rejd igh ed en har han desuden fra
taget os. Og af h v ilk en B etydn ing d e n er, ov er
b evises v i om ved at se hen til N aboland en e Sve
rige og Norge. Dér har en begejstret, en stor-
slaaet, en dyb p syk o log isk , en ideel og en religiøs
D igtn ing kunn et frem staa og trives i en A tm o