188 / 190
185
sfære, der ikk e var mæ ttet med liberal-jødisk
Aand.
Om lib era l-jød isk Aand herhjemme havde holdt
sig til det ren t m erkan tile Liv, vilde den maaske a f
tvunget R espek t. Men Brandesianism en tilstræbte
H erredømm et over vor Kultur og vilde dog kun
m ed sin D eltag else befordre sine egne Interesser.
A lligevel, hv is de liberale Jøder havde vedkendt
sig deres Væ sen som jød isk , vedkendt sig, at
Røsten var E sau s og H aanden Jakobs, saa vilde
id etm ind ste deres Hæderlighed ikke kunne an
gribes.
Men de sejlede frem under falsk e Standarter
i fy rretyv e Aar, de forfladigede og nedbrød vort
L iv ssyn , fork røb led e vore Følelser og kunstneri
ske San s og aad sig ind i den offentlige Mening
i Kritik, V iden skab , Litteratur og i Pressen, —
og hvad de hø sted e var T ilfred sstillelsen af per
son lig Magtlyst.
F or Skand inaverne er den liberal-jødiske Aand
b lev en Gu ldkalven s Aand, R inghedens Aand, den
sjæ lelige Armods Aand. Dens Syn paa Kulturen,
L itteraturen er Forretn ingsm anden s. Navnet Lu
cifer — det, Brandes gærne vil tillægge sig — er
for gigan tisk for en saa blot spidsborgerlig Natur.
Nej, Caliban hedder han, thi han er snedig og
ræ sonnerer godt, kan blot ikke tænke.
Naar en stor Mands Ideer synes en ny Tid
foræ ldede, vender T id en sig bestem t, m en oftest