85 / 190
82
mark«, der giver et op ly send e og v irk elig in teres
san t R eferat a f de no rd isk e F o rfa tteres Ind tryk
a f Goethe.
T illøb til en Kritik finder vi m est a f i »Em i
grantlitteraturen« og »Det unge T y sk land « , et T il
løb , der dog er tilstrækk elig til at vise, hvo rled es
en stor, straalende Verden afspejler sig i e n P yg-
mæerhjæ rne og derved bliver til Karikatur.
»W erthers Leiden« er det en este a f G oethes
Værker, Brandes indgaaende b eskæ ftiger sig med;
ahn benytter den som en Propaganda fo r sit re
volu tionæ re F rihed sprogram , anbringer den m el
lem R ou sseau s »Heloise« og Chateaubriand s
»Réné«, som ogsaa begge gøres til U d tryk fo r
Tank en s Frigørelse. R ou sseau s H elt er im id le r
tid baade religiøs og patriotisk , og havn er i et
Æ gteskab, der gan ske bøjer sig for Loven e,
Réné endvidere er en fu ldb lod s R om an tiker, kri
sten og m elank o lsk . E n d elig W erth er, om ham
hedder det ho s Brandes: »Grundkilden til h an s
U lykk e er M isforholdet m ellem H jærtets U end e
lighed og Sam fund ets Skranker«, og »Uroen i
han s Sjæl er den Uro, som bebuder og ledsager
en ny T id salders F ød sel« . Netop! D et er im id ler
tid ikk e R evo lu tion en , denn e Uro ind leder, m en
Rom an tiken . Sam fund som væ ltn ing er er d e t , som
ligger W erther allerfjærnest. Hvis b lo t Lotte havde
elsk et W erther, vilde alting været i den skønn este
Orden. D en kon servative Goethe har ikk e i W er
ther ned lagt noget Angreb paa Autoriteter e lle r