86 / 190
83
Sam fund et. W erth er tilhører tvertim od de Typer,
som ellers er Genstand for Brandes’ dyb este F o r
agt, naar det er andre end Goethe, der frem stiller
dem .1 W erther er n em lig den fo rm aa lslø se Led ig
gænger, D rømm eren , der ideligt m editerer. Han
finder ethvert Arbejde m en ingsløst, er vegetativ
som P lan tern e, kun optagen a f N a turen som hed en
og sit Hjærtes Rørelser, hader alt, hvad der op fa t
tes som nyttigt. Ideligt paakalder W erther sin F ø
lelse: »D ieses Herz — Mein Herz h ab ’ ich allein«.
Som R ou sseau og alle R om an tiken s H elte elsker
han at strejfe rund t i M aanesk in i Mark og Skov,
drømm e om sin E lskede, reflektere over T ilvæ rel
sen s M ystik og p lukk e B lom ster. Naar W erther
skyd er sig, sker dette ikke, ford i Sam fund et h in
drer ham i at elske Lotte, m en ford i Lotte vil
tilhøre Albert, og W erthers u tilfred sstilled e San
seligh ed tager da Magten fra ham . Saaledes fo r
klarede Goethe selv Motivet til W erthers H and
ling, den en este Handling, W erthers ellers pa s
sive Sjæl foretog.2
Af denn e ab solu t antisociale W erther gør
Brandes en R evolu tion sm and , der omgaas m ed
P lan er til at reform ere Sam fundet.
Ikke b lo t v il Brandes f o r a n d r e paa Goethe;
han har end ikk e l æ s t Goethe bedre, end han
til Ek s. endvidere paastaar, Goethe aldrig har b e
1 Se især Brandes: »Romantiken i Tyskland«, 1873, p.
66—83.
2 Gespräche II, p. 286.
6*